Pressemeddelelse fra Denmark SailGP Team
Den danske båd gik ind i kapsejladsens dag 2 ved Dubai Sail Grand Prix velvidende, at en stærk præstation kunne skubbe dem ind i top tre – men holdet befandt sig pludselig på banen, uden grænse- eller tidsinformation på grund af et teknisk problem.
“Det er virkelig frustrerende, og nogle gange kommer heldet bare ikke til dig,” forklarer Skipper Nicolai Sehested.
“Men hvis vi tager et skridt tilbage, er jeg stolt af, hvordan holdet klarede sig under omstændighederne. At tage en fjerdeplads, mens man sejler i blinde, er ret imponerende og det viser, at vi fungerer godt som en enhed.”
Danmark tog en sjetteplads i dagens første løb, og fulgte op med en fjerdeplads – inden holdet blev trukket fra dagens sidste løb på grund af bekymringer for sikkerheden.
Det danske hold fik derfor gennemsnits point for det sidste løb, hvilket gav dem en samlet femteplads i Dubai, og Sehested indrømmer, at det under omstændighederne kunne have været meget værre.
“Vi sejlede til tider rigtig godt i denne weekend, og det har reddet os – det betyder, at selv med dette skuffende sidste løb, har vi en respektabel placering i feltet og kan tage til Singapore med godt momentum, og de samlede top tre placeringer stadig i sigtet.”
Efter Dubai Sail Grand Prix – årets sidste event i SailGP – ligger Danmark på en femteplads i det samlede sæsonmesterskab, otte point fra tredjepladsen, og Sehested mener, at holdet kan gå ind i 2023 med selvtilliden i orden.
“Det har været et intenst og udfordrende år indtil videre – vi har kørt otte Sail Grand Prix, og vi har haft vores op- og nedture. Men, er vi bedre, end vi var i begyndelsen af året? Vi ser helt sikkert stærke ud, og jeg er glad for vores modstandsdygtighed, og hvordan vi arbejder gennem flåden.”
Han fortsætter: “Jeg tror, at næste år bliver et stort år for os. Vi skal starte stærkt i Singapore, og hvis vi kommer godt fra start, kan alt ske.”
Endelig stilling – Dubai Sail Grand Prix presented by P&O Marinas
- Australia SailGP Team
- France SailGP Team
- Great Britain SailGP Team
- New Zealand SailGP Team
- Denmark SailGP Team presented by ROCKWOOL
- United States SailGP Team
- Canada SailGP Team
- Spain SailGP Team
- Switzerland SailGP Team
Kontakt:
Kommunikations- og PR-chef Jonathan Turner tlf.: +44 7411 792736 email: jonathan.turner@rockwool.com
PR-konsulent Mia Christina Greenfort email: mia.greenfort@harbinger.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/tekniske-vanskeligheder-satte-en-stopper-for-danmarks-hab-om-finaleplads-i-dubai?releaseId=13664251
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **