PRM / Tobias Rahim vinder The Voice Prisen

    Pressemeddelelse fra Bauer Media

    Christopher, D1MA, Andreas Odbjerg, Clara, Danser med Piger, Icekiid, Drew Sycamore, Specktors, Lamin og Ericka Jane var alle på plakaten til The Voice ’22. Specktors sluttede af og overraskede publikum med gæsteperformances fra TopGunn og Tessa. Tessa sagde derefter tak for i aften med sin nye single “TCM”.

    Der blev også uddelt fire priser. Aftenens i vindere er alle fundet efter afstemning blandt radiostationens lyttere. Aftenens hovedpris var The Voice Prisen. Den er tidligere vundet af bl.a. Nik & Jay, Medina, Scarlet Pleasure, Tessa og, ikke mindst, Christopher, som har vundet prisen fem gange.

    I år gik prisen til en kunstner, som var meget svær at komme udenom: Tobias Rahim, som har udgivet nogle af årets allermest populære sange og domineret de danske radioplaylister og hitlister. De andre nominerede i kategorien var bl.a. Christopher, Tessa, Artigeardit og Andreas Odbjerg.

    I kategorien Årets Nye Artist, der præsenteres i samarbejde med Pepsi MAX, var feltet også utrolig stærkt i år, men det blev gruppen Blæst, der løb med prisen. En gruppe, der i år bragede gennem lydmuren med kæmpehittet “Juice”. De har her i efteråret taget en pause, men det gør dem ikke mindre glade for den flotte pris.

    Vi er sindssygt glade og stolte over at have vundet Årets Nye Artist. Det er fuldstændig vanvittigt. Det er kæmpe. Den største tak skal gå til dem, der har stemt og dem, der lytter til vores musik og tror på os. Vi fortsætter og vi ses derude,” lyder det fra Blæst.

    Derudover vandt instruktøren Jonas Risvig prisen som Årets Forbillede på baggrund af sit arbejde med bl.a. ungdomsserierne ‘Salsa’, ‘Drenge’ og ‘Centrum’. Fillipa Navarana Coster-Waldau og Safina Coster-Waldau tog imod prisen på hans vegne.

    Én af Danmarks mest benyttede producere, Hennedub, sendte en hilsen fra Los Angeles, da han vandt prisen som Årets Producer for bl.a. at have produceret for navne som Kesi og Sivas. Det er tredje gang, han vinder.

    The Voice ’22 blev afholdt på STAGEBOX på Refshaleøen sammen med Pepsi MAX.

    The Voice ‘22-vinderne:

    The VoicePrisen: Tobias Rahim

    Årets Producer: Hennedub

    Årets Nye Artist: Blæst

    Årets Forbillede: Jonas Risvig

    Foto: Til fri afbenyttelse,credit: Krestine Havemann

    Kontakt:

    Hvis du vil høre mere om The Voice ’22, så er du meget velkommen til at kontakteprogramdirektør Mikkel Westerkam på 20480929. 

     

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/tobias-rahim-vinder-the-voice-prisen?releaseId=13664237

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **