PRM / Mdundo.com tildeles award i USA

    Pressemeddelelse fra Mdundo.com A/S

    Musiktjenesten, som har 21,5m månedlige brugere i Afrika, bruges af over 100,000 afrikanske og internationale musikere til at nå afrikanske brugere, som ikke har adgang til de globale musiktjenester.

    Administrerende direktør Martin Møller Nielsen udtaler “Vi er utroligt stolte og glade for prisen. Kernen i vores vision er at gøre musik nemt og lovligt tilgængelig blandt Afrikas næsten 500m internet brugere. Størstedelen har ikke adgang til globale musiktjenester, men lytter alligivel til musik på telefonen – ofte downloaded ulovligt. Dette gør det utroligt svært for afrikanske og internationale musikere at tjene penge på denne fan-gruppe på samme måde, som man ser det globalt, og vi er stolte af, at vores løsning er med til at ændre dette”.

    Mdundo.coms musiktjeneste gør det nemt for afrikanske musikere at udgive deres musik og er let tilgængelig via lav-pris mobiltelefoner ved brug af begrænset internet og plads på telefonen. Tjenesten bliver også brugt af internationale pladeselskaber til at nå de afrikanske fans, det gælder blandt andre Universal Music og Warner Music som begge har annonceret licensaftaler med Mdundo.com.

    “Vi har et klart mål om at nå 50m månedlige brugere i juni 2050. Vores fokus er at levere lokalt relevant indhold via lokale relevante løsninger samt at øge værdien per bruger igennem vores premium tjeneste. Afrobeats er en af de hurtigst voksende musik genrer i verden, og vi er stolte af at levere den til millioner af afrikanke fans”.

    Tjenesten er de seneste to år vokset fra 5 til 21,5m månedlige brugere primært i Kenya, Tanzania, Nigeria, Ghana og Sydafrika. Mdundo har partnerskaber med teleselskaber i Kenya, Tanzania, Nigeria og Ghana som gør det nemt at betale for musik for teleselskabernes kunder.

    Prisen tildeles i Tulsa, Oklahoma ved en cermoni arrangeret af Music Cities Events. Prisens hovedformål er at anerkende de mest fremtrædende anvendelser af musik til at forbedre byer globalt, og den bliver tildelt af en 10-personersjury. Det er tredje gang prisen bliver udgivet.

    Kontakt:

    Bestyrelsesformand/Chairman of the board Jesper Vesten Drescher tlf.: +4523229900 email: ir@mdundo.com

    CEO Martin Nielsen tlf.: +4593944055 email: martin@mdundo.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/mdundocom-tildeles-award-i-usa?releaseId=13664178

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **