PRM / Surpriseparty for Danmarks bedste groundsman

    Pressemeddelelse fra Næstved Kommune

    Fredag 11. november er Alex Moreno kaldt ind til et møde om fremtidig arealfordeling… Hvad han ikke ved er, at Næstved Idrætsforening, sammen med Næstved Kommune, har planlagt en fejring med taler, gaver og lykønskninger efter han er kåret som Årets Groundsman

    Alex Moreno har været ansat hos Park og Vej i Næstved Kommune i 10 år. Ham og hans team har ansvar for spillefladen på Næstved Stadion og de fleste af kommunens øvrige boldbaner.

    Danmarks bedste græstæppe
    Som groundsman er det Alex’ opgave at skabe sammenhængende, ensartet, jævnt og stabilt græstæppe uden ukrudt. Den skal være så slidstærk, at den kan holde til at blive udsat for træning eller kampe flere gange om ugen.

    Det betyder, at Alex skal lægge en nøje plan for, hvornår der skal prikkes, skæres, strigles, rettes huller, vandes, gødes, eftersås, males streger og gives hviletid til græsset. Alt sammen på anlæg hvor presset er stort for at komme ind og spille. Alex er tilmed i stand til at kommunikere og formidle de behov der er for at skabe så meget spilletid på et anlæg i høj kvalitet som muligt.

    Det er på den baggrund at Alex Moreno er valgt som den groundsman i Danmark, der i løbet af den forgangne sæson har præsteret det bedste resultat – både hvad angår græs- og stadionpleje, men også når det kommer til samarbejde og værdiskabelse i fællesskab.


    Hør DR’s sportsjournalister kommentere banen her: Sydbank pokal – Næstved boldklub Silkeborg IF – YouTube

    Surprise-fejring

    Arrangementet begynder klokken 13.30 på Rolighedsvej 19

    Korte taler ved:
    David Schjelde, formand for Næstved Boldklub
    Carsten Rasmussen, borgmester, lokal stolthed vinkel
    Karsten Påske, formand Groundsmanforeningen
    Peter Bonde, cheftræner for Næstved Boldklub
    Steen Hansen, Sportschef for Næstved HG Kvindeelite.

    Overrækkelse af særlige gaver

    Lidt til ganen

    Guidede tur på Alex’ plæner

    Kontakt:

    Formand for Næstved Boldklub, David Schjelde, telefon 22 15 51 44
    Driftsleder i Park og Vej Steffen Søgaard, telefon 22 20 10 26

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/surpriseparty-for-danmarks-bedste-groundsman?releaseId=13664055

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **