Pressemeddelelse fra Lauge Bonde ApS
Uffe Bjerg, Lauge Bonde ApS, glæder sig over salget og ser det som et helt naturligt skridt i bestræbelserne på at skabe en virksomhed, der kan matche markedet og som kan udnytte den stigende efterspørgsel.
“Vi vil gerne stå stærkt som en grøn entreprenør partner og ikke mindst bruge vores faglige viden og erfaring inden for jord, kloak og belægning. Som en del af idverde kan vi trække på forskellige kompetencer fra seks forskellige lande, og vores medarbejdere får tilsvarende nye muligheder gennem idverdes interne uddannelser,” forklarer Uffe Bjerg.
For Lauge Bonde, som er virksomhedens grundlægger, har det været afgørende at sikre kunder og medarbejdere en stabil og fremtidssikret virksomhed: “At sælge til idverde er rettidig omhu, hvor vi fremtidssikrer vores virksomhed. Vi kan tilbyde kunderne flere grønne løsninger og vi kan byde ind på større projekter. Samtidig sikrer vi lokale arbejdspladser og jobsikkerhed til vore medarbejdere i en usikker tid med høj inflation og stigende priser. Med idverde i ryggen er virksomheden sikret fortsat udvikling og vi kan undgå at sige nej til store opgaver eller større driftskontrakter”.
Den grønne omstilling driver markedet
idverde Danmark er landsdækkende og leverer alle fagområder i landskabs- og anlægsgartnerbranchen, både i og på jorden, i højden og på taget.
“Vi ser stadig større offentlige udbud, bl.a. i form af rammeaftaler, hvor der stilles krav om viden og indsigt i alle aspekter af den moderne bæredygtighedstænkning. Vi skal kunne levere CO2 budgetter, grønne regnskaber og leve op til EU-taxonomien. Tendensen ses også hos de store landsdækkende virksomheder, som efterspørger én leverandør, der kan løse den samlede opgave, uanset hvor i landet opgaven skal udføres”, forklarer Morten Dohrmann Hansen, landechef for idverde Danmark.
Fælles værdier, holdninger og mål
Lauge Bonde ApS og idverde Danmark værdsætter ordholdenhed, faglig stolthed og ordentligt arbejde. Værdier, som er grundlaget for visionen om at skabe et grønnere og mere klimavenligt Danmark.
“Lauge Bonde ApS er en stærk partner med en tæt kontakt til det lokale marked. Det passer godt ind i vores strategi om at blive den førende partner i bæredygtige løsninger til udemiljøer i Danmark. Der er utallige krav til nutidens klimaløsninger og grønne byrum. Her ser vi et kæmpe potentiale i en mere totaløkonomisk tænkning, hvor anlæg og drift kombineres fra starten af opgaven”, slutter Morten Dohrmann Hansen.
Kontakt:
Grundlægger og ejer, Lauge Bonde ApS Lauge Bonde email: info@lauge-bonde.dk
Landechef, idverde Danmark Morten Dohrmann Hansen email: mdh@idverde.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/entreprenor–og-anlaegsgartnervirksomheden-lauge-bonde-aps-vil-saette-skub-i-vaeksten-og-bliver-en-del-af-idverde-danmark?releaseId=13663709
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **