Pressemeddelelse fra Bellagroup A/S
Der venter noget på én gang ganske velkendt og helt nyt, når Nicole Bellaiche i disse dage er med til at bygge 2022-udgaven af Bogforum op i Bella Center. De seneste år har hun arbejdet på forlagssiden af bogbranchen som salgs- og marketingchef hos People’s, men nu står hun på den anden side: Som overordnet, kommerciel garant for et event, der hvert år samler hele litteraturlandskabet af udgivere, presse, forfattere, forhandlere og titusindvis af besøgende.
Et sted, man har lyst til at besøge
Nicole tiltrådte pr. 1. oktober 2022 som direktør for Bella Presents: En kommerciel enhed i regi af Bella Center og Bella Arena, som udvikler og driver Bellagroups egne signaturevents målrettet private forbrugere. Både de af slagsen, der som Bogforum varetages på egen hånd, men også fag- og temamesser i strategiske partnerskaber med private organisationer som f.eks. PFA.
“Der ligger allerede en imponerende portefølje af stærke formater, og ikke mindst et dybt dedikeret team at arbejde videre med, hvilket er et kæmpe privilegie. Men vi skal også turde kigge på nye muligheder og idéer, der både kan bidrage til bundlinjen og samtidig udvide opfattelsen af Bella Arena og Bella Center som steder, man som privat forbruger har lyst og anledning til at besøge oftere, end tilfældet måske er i dag,” siger Nicole Bellaiche.
Tanken er, at Bella Presents: fremover også skal arbejde inden for øvrige genrer som leisure, sport, kultur, talks, shows og koncerter m.m.
Brænder for fysiske møder – og ikke kun for forældregenerationen
Med en professionel fortid, der – før årene i forlaget – i høj grad har udspillet sig i rejsebranchen, har Nicole Bellaiche efter eget udsagn altid brændt for det fysiske kundemøde: At komme ud for at mærke kunder, gæster og leverandører med det erklærede formål at give alle involverede den bedst tænkelige oplevelse.
“Netop derfor er jeg særligt begejstret for det kæmpe potentiale, der ligger i et nyopført og bæredygtigt event space som Bella Arena: Hvad skal sådan et sted kunne? Og hvordan kan vi samtidig arbejde med at videreudvikle vores eksisterende koncepter?” siger Nicole Bellaiche.
“Bogforum er et klasseeksempel. Formatet har eksisteret i 30 år, men nu skal vi bygge videre på alle det bedste, eksisterende takter. Fokus skal i højere grad på gæsteoplevelsen. Vi skal være en litteraturfestival med langt flere indtryk på programmet,” fortæller Nicole Bellaiche, og slutter:
“Forleden lavede litteratur-meme-magerne fra Instagramprofilen @blaagaarden en post om, at Bogforum kun er for forældregenerationen. De vil for evigt være velkomne, men der samtidig rig mulighed for at få de yngre målgrupper endnu tættere på. Det vil vi arbejde intenst på fremadrettet.”
Blå bog: Nicole Bellaiche
- 53 år, bosat i Solrød med sin mand. Mor til to voksne sønner.
- Har en fortid som bl.a. salgs- og marketingchef i People’s, Head of E-commerce & Marketing i Gogift hos Nordisk Film, Commercial Director i Thomas Cook Airlines og Marketing Manager i Spies.
- Tiltrådte 1. oktober 2022 som Director of Bella Presents: i Bellagroup
Kontakt:
Kommunikationsdirektør Kaspar Mørk Arianto email: kaar@bellagroup.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/far-sin-ilddab-til-bogforum-profil-fra-forlags–og-rejsebranchen-skal-styrke-arbejdet-med-egne-events-i-bellagroup?releaseId=13663576
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **