PRM / DanCann Pharma har underskrevet partnerskabsaftale med den polske pharma virksomhed Storkpharm til en værdi af mere end 40 mio. kr.

    Pressemeddelelse fra Dancann Pharma

    Storkpharm Sp. Zoo er en privatejet farmaceutisk grossistvirksomhed i Polen som er godkendt af de polske sundhedsmyndigheder som leverandør til landets apoteker og hospitaler. Virksomheden blev etableret i 2005 og leverer gennem sit omfattende distributionsnetværk medicin, medicinsk udstyr, kosttilskud og kosmetik til blandt andre offentlige instanser i Polen. Storkpharm har en international profil og leverer således produkter til både Polen, Europa og lande udenfor Europa.

    DanCann Pharma har indgået en aftale om at sælge og eksportere biomateriale til polske Storkpharm med hovedfokus på Tetrahydrocannabinol (THC) som aktivt indholdsstof. Storkpharm vil købe, importere, pakke, markedsføre og distribuere produkterne til den europæiske markedsplads for medicinsk cannabis. Aftalen er ikke-eksklusiv for produkterne og gælder i første omgang for en 2-årig periode med mulighed for forlængelse med et ekstra år. Aftalen omfatter et bindende tilsagn på ca. DKK 41 mio.

    DanCann Pharma skal i henhold til ordlyden i aftalen garantere, at de leverede produkter er fremstillet i henhold til dansk lovgivning, med retningslinjer fastsat fra Lægemiddelstyrelsen og hermed i henhold til Sundhedsministeriets krav. Herunder gældende regler for god landbrugs- og indsamlingsskik (GACP) og EU-standarder for god fremstillingspraksis (EU-GMP).

    De to virksomheder forventer, at den første levering vil foregå i løbet af 1. kvartal 2024.

    – Vi ser frem til at gøre forretninger med Storkpharm-teamet. Storkpharm er en væsentlig bidragyder til den europæiske farmaceutiske industri med et klart strategisk fokus på at forbedre deres medicinske cannabis forretningssektion. Et langsigtet partnerskab er baseret på tillid og fælles værdier, og DanCann Pharma er mere end tilfredse med denne underskrevne aftale og ser frem til de kommende år og samarbejde, fortæller Jeppe Krog Rasmussen, som er administrerende direktør i DanCann Pharma.

    DanCann Pharma-direktøren er stolt over at kunne præsentere endnu en forhandleraftale med en stor markedsaktør og ser aftalen som endnu en blåstempling af den ambitiøse bio-pharma virksomhed.

    – Vi er meget glade for aftalen og ser det som endnu et tydeligt signal til markedet om, at DanCann Pharma er en aktør, som man skal regne med. Vi har foretaget omfattende investeringer i vores produktionsfaciliteter Biotech Pharm1 for at kunne efterleve myndighedernes krav med henblik på at igangsætte salgs- og distributionsaktiviteter af vores produkter til kunder og patienter rundt om i Europa. Vi er overbeviste om, at DanCann Pharma og Storkpharm i fællesskab vil danne en stærk enhed, som vil blive en betydelig leverandør til det polske og europæiske marked, pointerer Jeppe Krog Rasmussen.

    Hos Storkpharm glæder Piotr Kaczmarczyk, som er administrerende direktør i virksomheden, sig til at kunne levere DanCann Pharmas produkter til det polske marked.

    – Vi er alle meget glade for at starte vores partnerskab med DanCann Pharma og tilføje dem til vores gruppe af udvalgte producenter og samarbejdspartnere. De er et professionelt, meget vidende team, der deler den samme vision som os. Vores kunder vil nyde godt af DanCann Pharmas fremragende kvalitet medicinsk cannabis. Hos Storkpharm og vores forretningspartnere ser vi frem til samarbejdet med DanCann Pharma og forventer, at vi med dette tiltag sammen med DanCann Pharma vil være en førende spiller på det polske marked for medicinsk cannabis i en kommende tre-årig periode.

    For mere information
    Jeppe Krog Rasmussen, administrerende direktør hos DanCann Pharma, tlf.: 2963 6920

    Om Storkpharm

    Virksomheden blev grundlagt i 2005 af et team af erfarne specialister på det farmaceutiske marked. Storkpharm er specialiserede i handel med farmaceutiske produkter, kontrollerede lægemidler, medicinsk udstyr, kosttilskud og kosmetik. Udover aktiviteter inden for offentlige indkøb, leverer Storkpharm også farmaceutiske produkter til andre aktører i ind- og udland.

    Kontakt:

    Kommunikations- og pressechef Henrik Højlund tlf.: +45 41780817 email: hhc@dancann.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dancann-pharma-har-underskrevet-partnerskabsaftale-med-den-polske-pharma-virksomhed-storkpharm-til-en-vaerdi-af-mere-end-40-mio-kr?releaseId=13663601

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **