PRM / Blå Kors fejrer frivillige: “De er helt afgørende for vores arbejde – også i fremtiden”

    Pressemeddelelse fra Blå Kors Danmark

    De hjælper til i genbrugsbutikker, arrangerer ferielejre for børn og unge og giver en hånd med på væresteder for ensomme og udsatte borgere.

    De frivillige spiller en stor rolle hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark, som hvert år hjælper omkring 12.000 danskere gennem en lang række sociale tilbud.

    Behovet for hjælp bliver ikke mindre i fremtiden, og derfor er målet at rekruttere 25 procent flere frivillige i løbet af de næste fem år.

    “Vi ser de frivillige som en stor og væsentlig del af Blå Kors’ arbejde. De er helt afgørende for at vi kan nå ud til endnu flere danskere, der har brug for hjælp. Det kan være mennesker med alkohol- og stofmisbrug og deres pårørende, hjemløse eller udsatte familier”, siger Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark, og fortsætter:

    “Frivilligt arbejde er et vigtigt område for os som organisation. Også på den lange bane. Der er stor efterspørgsel efter frivillige mange steder i vores samfund, så vi skal gøre, hvad vi kan for at både at tiltrække nye frivillige og fastholde dem, vi har.”.

    Hyldest til frivillige

    I Blå Kors Danmark er der i dag omkring 4.000 frivillige. En af dem er 26-årige Karoline Blok Rasmussen, som til daglig er studerende og i sin fritid er tilknyttet Blå Kors’ tilbud, Stjernestunder, hvor hun arrangerer aktiviteter for børn og unge i Aarhus, der har brug for et pusterum i hverdagen.

    “Min motivation er at kunne give børn og unge et frirum, hvor de føler, de er værdifulde, fordi de er dem, og få nogle gode oplevelser med masser af hygge. De får for eksempel mulighed for at komme på tur til Legoland eller andre steder, hvor de normalt ikke kommer. Det giver dem nogle helt andre ting at trække på i hverdagen,” fortæller Karoline Blok Rasmussen.

    Den 5. november afholder Blå Kors Danmark frivilligkonferencer i Aarhus, hvor både frivillige fra genbrugsbutikker og sociale tilbud hyldes for deres indsats.

    “Vi er glade for, at Karoline og mange andre har lyst til at være frivillig. Det arbejde sætter vi stor pris på, og derfor vil vi gerne hylde dem og samtidig klæde dem fagligt på til at kunne gøre en forskel i andre menneskers liv”, siger generalsekretær Christian Bjerre.

    40 procent af danskerne er engageret i frivilligt arbejde, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

    Kontakt:

    Generalsekretær i Blå Kors Danmark Christian Bjerre tlf.: 29 68 96 67 email: cbj@blaakors.dk

    Chef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark Thomas Røddik Korneliussen tlf.: 26 20 20 46 email: trk@blaakors.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bla-kors-fejrer-frivillige-de-er-helt-afgorende-for-vores-arbejde—ogsa-i-fremtiden?releaseId=13663327

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **