PRM / Svamperisotto, rejer og Crème Brûlée: Kokkelandsholdet uddeler luksuriøse smagsprøver ved Lidl-butikker

    Pressemeddelelse fra Lidl Danmark

    Da Lidl og Kokkelandsholdet i 2020 teamede op, var det med målet om at lære danskerne nye og gamle køkkenfærdigheder og inspirere flere til at lave mere mad derhjemme. Siden har samarbejdet budt på madlavningscamps på Blå Kors’ sommerlejre, DM i overskudsretter sammen med Too Good To Go og meget andet.

    Det nyeste initiativ i samarbejdet er en foodtruck-turné, hvor Kokkelandsholdet besøger 12 udvalgte Lidl-butikker. Her kan dagligvarekædens kunder nyde smagsprøver og få opskrifter på lækre retter som for eksempel Deluxe-parmaskinke med oliven, pesto og brød, risotto med Deluxe-svampemix, Deluxe-Argentinske rødereje, og Deluxe-Crème Brûlée med ananaskompot.

    Indkøbsdirektør i Lidl, Rasmus Pape, ser frem til at være med til at inspirere Lidls kunder og udvide deres madlavningshorisont med kædens Deluxe-produkter.

    “Med besøget fra foodtrucken ved 12 af vores butikker håber vi at kunne inspirere vores kunder og give dem en oplevelse af, hvordan nogle af Danmarks allerbedste kokke tilbereder almindelige kvalitetsprodukter til lækre retter, som de selv kan prøve kræfter med derhjemme. Vores Deluxe-serie er en luksuriøs kollektion af mad- og drikkevarer, som er udvalgt for dets kvalitet og håndværk, så jeg er sikker på, at Kokkelandsholdet kokkererer nogle lækre smagsprøver.”

    Deler ud af tricks til at løfte hverdagsmaden

    Kokkelandsholdet har siden 2004 været den største talentudvikler indenfor dansk gastronomi og består af nogle af landets dygtige og mest passionerede kokke, der sætter en ære i at promovere dansk gastronomi – uanset om det gælder til konkurrencer eller på de danske middagstallerkener.

    De glæder sig til at besøge Lidl-butikkerne og vise, hvordan man kan kokkerere retter med produkter fra Lidls Deluxe-serie.

    “Vi vil demonstrere, hvordan man kan lave retter ud fra let tilgængelige og almindelige råvarer, der forhåbentlig bringer fornyet inspiration til middagstallerkenen. Med få, gode ingredienser fra Lidls Deluxe-serie, kommer man virkelig langt,” fortæller Dennis Nielsen, der er Teams Manager hos DGU*.

    *DGU (Dansk Gastronomisk Union): Kokkelandsholdet, Juniorkokkelandsholdet, Cateringlandsholdet, Tjenerlandsholdet, Bagerlandsholdet og Konditorlandsholdet.

    Lidl og Kokkelandsholdet uddeler smagsprøver her:

    Viby J– Christian X’s Vej 112, 8260 Viby: onsdag d. 2. november kl. 15-19
    Grenå – Østerbrogade 43 B, 8500 Grenå: torsdag d. 3. november kl. 15-19
    Silkeborg – Nørrevænget 49, 8600 Silkeborg: fredag d. 4. november kl. 15-19
    Horsens – Vejlevej 54, 8700 Horsens: lørdag d. 5. november kl. 11-15
    Ringe – Bygmestervej 1, 5750 Ringe: tirsdag d. 8. november kl. 12.30-16.30
    Odense – Cikorievej 2 A, 5220 Odense: torsdag d. 10. november kl. 15-19
    Slagelse – Sorøvej 2-6, 4200 Slagelse: torsdag d. 17. november kl. 15-19
    Holbæk – Tåstrup Møllevej 1, 4300 Holbæk: fredag d. 18. november kl. 15-19
    Ringsted – Odinsvej 2, 4100 Ringsted: lørdag d. 19. november kl. 11-15
    Lyngby – Chr. X’s alle 3-7, 2800 Kgs. Lyngby: torsdag d. 8. december kl. 15-19
    Hillerød – Centervænget 7-9, 3400 Hillerød: fredag d. 9. december kl. 15-19
    Helsingør – Birkedalsvej 23, 3000 Helsingør: lørdag d. 10. december kl. 11-15

    Kontakt:

    Thomas Sejersen tlf.: 76 35 00 10 email: presse@lidl.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/svamperisotto-rejer-og-creme-brulee-kokkelandsholdet-uddeler-luksuriose-smagsprover-ved-lidl-butikker?releaseId=13663365

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **