Pressemeddelelse fra din KOSMETOLOGSKOLE
Kosmetologskole i Herning opnår International anerkendt certificering, som første skole i Jylland. Sidst der åbnede en International CIDESCO skole i Jylland var tilbage i 1994 – NU sker det endelig IGEN!
I Danmark har man indtil tirsdag den 4.10.2022, kun haft 2 skoler i Danmark, der havde opnået den anerkendte CIDESCO-certificering, som ligger i København. Det er et kæmpe problem. For branchen er i vækst, og der er mangel på dygtige kosmetologer med den brede viden. I Jylland og på Fyn ender mange derfor med at tage mere eller mindre udbytterige, og ofte meget dyre, kurser hos private kosmetologer.
CIDESCO er en International anerkendt organisation, som har eksisteret siden 1946.
Karina Lehmann, der allerede i forvejen driver kosmetologvirksomhed i Herning, åbner nu en kosmetologskole, hvor fokus er på at uddanne den nye professionelle og anerkendte ELITE af kosmetologer.
din KOSMETOLOGSKOLE er navnet. Adressen er Nygade 44 i Herning, og det hele er grundlagt af kosmetolog og iværksætter Karina Lehmann,indehaver af klinikken KARINA LEHMANN SKØNHEDSPLEJE på Banegårdspladsen i Herning. Et velrenommeret navn indenfor faget og med en bred faglighed og masser af erfaring i skønhedsbranchen.
– Jeg har, som selvstændig med egen klinik i mange år, stået med udfordringen at mangle personale, der havde den rigtige uddannelse og det brede kendskab til faget, lyder det fra Karina Lehmann, som vil kunne tilbyde sine kunder den fulde pakke.
– Jeg har selv et holistisk menneskesyn. Det betyder, at det for mig er det hele menneske, der skal være i fokus – krop, sind og sjæl hænger sammen. I uddannelsen klæder vi derfor eleverne på med en bred viden om kost, næringsstoffer og hormoner, som også påvirker både krop og hud. Dette findes ikke i de allerede eksisterende uddannelser i Danmark. Derfor laver jeg det selv, lyder det fra den passioneret iværksætter.
Karina Lehmann sætter barren højt og med kunden for øje. Ingen, der kommer på klinikken hos Karina Lehmann, er i tvivl om, at her er mennesket i fokus. Den viden og det fokus vil Karina Lehmann give videre til fremtidens kosmetologer.
– Vi vil klæde eleverne på med den højeste standard for læring i CIDESCOs Internationale pensum indenfor anatomi, fysiologi, kemi, hudpleje, skønhed, velvære og meget mere. Teorien bag skal være i et højt niveau. Vi skal, i mit fag, kunne mere, og det vil jeg gerne byde ind med, siger hun, altså at højne niveauet i branchen!
Karina Lehmann er ikke tvivl om, at man skal ville dette fag for at være blandt Eliten. Passionen for at ville give det bedste til andre skal være i fokus – vi får så meget igen.
De første ansøgninger om at blive elev på den nye skole i Herning, din KOSMETOLOGSKOLE, hvor tingene sker, er allerede tikket ind.
Der er tale om en egen betalt uddannelse, og der er plads til 2 x 20 elever på årsplan.
Skolestart primo januar 2023.
Vores skoleforløb ligger alle mandage til fredage, igennem et helt skoleår. Dagene er fyldt op og fordelt mellem teori og øvepraktik. Og allerede tre måneder inde i skoleforløbet bliver klientbehandlinger en del af hverdagen. Skoleforløbet afsluttes med en eksamen, både skriftlig og praktisk, i alle større behandlinger.
Efter et år på skolen skal eleven ud i en praktikplads, og her vil der være elevløn i de seks måneder, hvor eleven indgår i den almene klinikdrift. Dette giver den enkelte mulighed for at øve sine færdigheder, hastighed og få en god fornemmelse af klinikarbejde. Der afsluttes med en skriftlig eksamen efter de seks måneders praktik.
Kontakt:
Karina Lehmann tlf.: 4115 4214
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/din-kosmetologskole-opnar-international-cidesco-godkendelse?releaseId=13663341
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **