PRM / Skorstensgaard er med i opløbet om titlen som Årets Værkstedskæde 2022

    Pressemeddelelse fra Skorstensgaard Danmark A/S

    Med hele to nomineringer som henholdsvis Årets Værkstedskæde og Årets Bæredygtighedspris anerkendes Skorstensgaards stærke koncept og bæredygtighedstiltag i autobranchen. Det ovenikøbet i et år, hvor der er usædvanlig stor deltagelse i bil- og autobranchens prisuddeling Auto Awards. Med hele 260 indstillinger til de 24 kategorier, som aktørerne i autobranchen har kunnet stille op til, er feltet rekordstort og noget af et nåleøje at komme igennem.

    Stort fokus på kvalitet og innovation hos Skorstensgaard

    Kriterierne for at blive nomineret til Årets Værkstedskæde-prisen, som formentlig er den pris, alle værkstedskæder i autobranchen krydser fingre for at vinde er, at man som autoværksted “er succesfuld og driftig, har et godt forretningskoncept, højt serviceniveau og et professionelt, universalt look over for omverdenen”. Derudover er differentiering og innovation også blandt vigtige kriterier, hvis man som værkstedskæde gerne vil tages i betragtning til kategorien.

    Hos Skorstensgaard har man et ekstraordinært fokus på at tilbyde de danske bilejere høj kvalitet på service og reparationer til en konkurrencedygtig pris, hvilket netop udgør kernen i værkstedskædens serviceydelser. Kunderne tilbydes blandt andet priskonceptet Op til 40% PrisPres, hvor der, alt efter om kundens bil er yngre eller ældre end 2 år, kan spares henholdsvis 40 % eller 20 % i forhold til et sammenligneligt tilbud fra et mærkeværksted. Dertil foto- og video-dokumenterer Skorstensgaard med Syn for sagen-konceptet de reparationer, der foretages på bilerne.

    Med denne nominering bider koncerndirektør og grundlægger Martin Skorstensgaard mærke i, at der sættes fokus på det stærke priskoncept og det høje kvalitetsniveau. Han udtrykker:

    – Jeg er utrolig stolt over, at Skorstensgaard er nomineret i hele to kategorier. Det betyder især rigtig meget for os at blive nomineret til Årets Værkstedskæde, da det understreger, at vi er med i eliten i Danmark og er oppe imod stærke konkollegaer, som vi også har stor respekt for. Samtidig skal der lyde en stor tak til vores medarbejdere for den indsats, de har ydet, da denne nominering helt utvivlsomt er resultatet af en holdindsats, fortæller Martin Skorstensgaard.

    Arbejder strategisk med miljøtiltag inden for branchen

    Årets Bæredygtighedspris er den nyeste kategori i Auto Awards-rækken og skal finde sin første vinder i år. Nomineringen sker blandt andet på baggrund af, om man “har stort fokus på at skabe gode forudsætninger i virksomheden for en bæredygtig udvikling i dag og i fremtiden”, og forudsætter, at man som virksomhed har en strategisk tilgang og ageren, der gør en forskel for både miljø og samfund. Skorstensgaard har i de seneste år haft et stort fokus på at bidrage til den grønne omstilling og arbejder med FN’s Verdensmål nr. 7 og nr. 12. Al el-indkøb er omlagt til 100 % vedvarende og CO2-neutral energi fremstillet på dansk vindkraft, og alle kædens 23 afdelinger bruger udelukkende 100 % miljøvenlig energi, når vinden blæser. Derudover har de i tråd med verdensmål nr. 12 startet initiativer mod øget reparation frem for udskiftning af reservedele, ligesom der er fokus på forsvarlig opbevaring samt afskaffelse af værkstedsaffald.

    Administrerende direktør Anders Skorstensgaard fortæller, at han er meget taknemmelig for den anerkendelse, nomineringen på miljøområdet giver:

    – Nomineringen til Årets Bæredygtighedspris har også en enorm betydning både for os i Skorstensgaard og for samfundet. Det er netop virksomhederne, der kan og skal gøre en forskel, blandt andet ved at arbejde med Verdensmålene – og der er faktisk rigtig meget, vi kan gøre for den grønne omstilling her i autobranchen. Denne anerkendelse af vores indsatser i form af en nominering er vi særligt stolte over, siger Anders Skorstensgaard.

    De endelige prisvindere findes gennem afstemning blandt danskerne og alle, der har lyst kan stemme på Skorstensgaard i de to kategorier Årets Værkstedskæde samt Årets Bæredygtighedspris via følgende link:

    https://pack.to/2215011

    Værkstedskæden ser nu spændt frem til Auto Awards’ prisuddeling, som vil finde sted den 22. november 2022 i Cirkusbygningen København.

    Mere info:

    Auto Awards’ afstemningsside, hvor der kan stemmes på Skorstensgaard:

    https://pack.to/2215011

    Beskrivelse af Skorstensgaards indstilling til prisen Årets Værkstedskæde:

    https://www.autoawards.dk/skorstensgaard-2/

    Beskrivelse af Skorstensgaards indstilling til Årets Bæredygtighedspris:

    https://www.autoawards.dk/skorstensgaard/

    Om Skorstensgaard-koncernens miljøtiltag:

    https://skorstensgaard.dk/miljoe

    Kontakt:

    CEO & Founder Anders Skorstensgaard email: as@skorstensgaard.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/skorstensgaard-er-med-i-oplobet-om-titlen-som-arets-vaerkstedskaede-2022?releaseId=13663268

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **