PRM / Hjørring Kommune vinder IGEN: Fjerde millionær i år

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    Helt oppe i det nordvestlige hjørne af Danmark har indbyggerne i Hjørring Kommune gang i en ret god stime for tiden – det er dog hverken sild eller torsk, der går i nettet, men derimod milliongevinster i Lotto.

    Både i april, maj og juni blev der vundet gevinster på 1.000.000 kroner i den lille nordjyske kommune – og i weekenden blev der så sat trumf på, da kommunen også fik sig en nybagt mangemillionær: Vedkommende havde spillet med online og kan nu se frem til at få 10 skattefrie millioner kroner ind på kontoen.

    “Det er vildt, at vi igen har en vinder fra Hjørring Kommune, måske er der noget i vandet deroppe? Ligesom vores andre store vindere bliver denne uges vindere – også vedkommende fra Hjørring Kommune – tilbudt særlig rådgivning, som skal sikre dem en god start på den nye tilværelse som meget økonomisk velpolstret. Det kan være en stor omvæltning, især hvis man vinder mange penge, og vi ønsker hos Danske Spil at hjælpe nye millionærer godt på vej,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

    Det var dog ikke kun i Nordjylland, at heldet slog ned i sidste uge.

    Tre nye millionærer lørdag aften

    Udover førstepræmien på 10 millioner, så blev der vanen tro også fundet to vindere af Millionærgarantien.

    Den første heldige vinder havde købt sin kupon i Føtex på Herlev Torv i Herlev – og vedkommende vandt udover millionen også en ekstra gevinst på 316 kroner på samme kupon.

    Den anden vinder havde købt sin kupon i SuperBrugsen i Lystrup ved Århus.

    Udover de tre vindere i Lotto, var der også en glad dansker, som vandt andenpræmien i Eurojackpot i trækningen tirsdag i sidste uge.

    Vedkommende vandt hele 3.566.162 kroner – selv om der kun var tale om en andenpræmie. Der var ingen, som vandt førstepræmien i Eurojackpot, og det betyder, at der ved næste trækning er 746 millioner kroner i førstepræmiepuljen.

    Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.

    Vindertal Lotto 29. oktober 2022:

    6, 7, 10, 17, 22, 32, 35

    Tillægstal Lotto 29. oktober 2022:

    18

    Om Lotto

    Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.

    Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2×1 mio. kr. blandt alle spillede rækker

    Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.

    Eurojackpot vindertal tirsdag 25. oktober:

    17, 26, 35, 37, 39

    Eurojackpot stjernetal, tirsdag 25. oktober:

    3, 4

    Eurojackpot vindertal fredag 28. oktober:

    4, 5, 21, 30, 43

    Eurojackpot stjernetal fredag 28. oktober:

    5, 11

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hjorring-kommune-vinder-igen-fjerde-millionaer-i-ar?releaseId=13663335

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **