Pressemeddelelse fra Klimabevægelsen i Danmark
Lige nu går mere end 30.000 borgere til Folkets Klimamarch i København. Folkets Klimamarch går på gaden i 13 byer: Aarhus, Odense, Aalborg, Hillerød, Viborg, Helsingør, Nykøbing F, Ebeltoft, Odder, Silkeborg, Haderslev, Ærø.
I København runger grønne kampråb ud over en solfyldt slotsplads foran Christiansborg, hvorfra den fremmødte folkemængde er begyndt at marchere mod Langebro. Om den overvældende opbakning siger medarrangør Oscar Juul:
– Når vi endnu en gang kan observere så stor en tilslutning til Folkets Klimamarch, er det et helt klart udtryk for, at befolkningen ikke oplever tempoet for den grønne omstilling som tilstrækkeligt.
Folkets Klimamarch tydeliggør, at befolkningen vil reel klimahandling og at denne handling er nødvendig nu. Fremmødet viser, at der helt tydeligt er bred opbakning til at de kommende folkevalgte har ansvar for, at sætte klimaet øverst på dagsordenen.
– Det, at vi har samlet så mange i dag til Folkets Klimamarch, sender et helt tydeligt signal om at politikerne er nødt til at handle her og nu. Den kommende regeringsperiode kommer til at løbe til 2025 og derfor er det vigtigt at vi vælger politikere, de er ambitiøse nok til at vi kan nå 2025-målsætningerne, udtaler Rasmus Rauch, medarrangør af Folkets Klimamarch.
Folkets Klimamarch går på gaden med tre krav til politikerne:
1) Et nyt og bedre landbrug: Mindre animalsk produktion, mere skov og natur og en reduktion af landbrugets udledninger på 35 procent frem mod 2025.
2) En grønnere transport: De mest klimaskadelige motorvejsprojekter skal stoppes og nye fossilbiler skal udfases frem mod 2025.
3) Ingen penge til kul, olie og gas: Finanssektoren skal stoppe med at finansiere fossile selskaber, stoppe lån til kul, olie og gas inden 2025 og have bindende klimaplaner.
Læs mere om kravene på
.Om Folkets Klimamarch
Folkets Klimamarch er en partipolitisk neutral begivenhed, som arrangeres af forskellige grupper af borgere, der er drevet af en følelse af ansvar for at bevæge verden i en mere socialt retfærdig og bæredygtig retning. Folkets Klimamarch er en del af den landsdækkende paraplyorganisation Klimabevægelsen i Danmark.
Folkets Klimamarch i København finder sted d. 30. oktober kl. 13-16 på Christiansborg Slotsplads.
Se mere på:
Folkets Klimamarch finder sted i følgende byer
København, Aarhus, Odense, Aalborg, Hillerød, Viborg, Helsingør, Nykøbing F, Ebeltoft, Odder, Silkeborg, Haderslev, Ærø
Der har været fællesafgang fra Rudersdal, Rødovre, Roskilde og Lyngby (DTU) til marchen i København.
For yderligere information kontakt:
Jeppe Bay Lynggaard
Email:
Telefon: +45 2143 2902
Kontakt:
Sekretariatsleder Frederik Roland Sandby email: sandby@klimabev.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/folkets-klimamarch-mere-end-30000-gar-pa-gaden-og-kraever-klimahandling?releaseId=13663300
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **