PRM / Knæk Cancer: Flot resultat i en svær tid

    Pressemeddelelse fra Kræftens Bekæmpelse

    Med et budskab om at bryde tavsheden og holde sammen satte TV 2 og Kræftens Bekæmpelse med Knæk Cancer i uge 43 endnu engang fokus på kræftsagen. 117.449.190 kr. blev samlet ind takket være befolkningens overvældende engagementet og sammenhold.

    Stor støtte trods svære tider
    I år falder Knæk Cancer sammen med store globale forandringer, der påvirker mange mennesker. Derfor er den overvældende støtte særlig imponerende, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse:

    – Som nation står vi i en helt særlig situation i år med krig i Ukraine, inflation og energikrise. Mange har det svært økonomisk og må tænke over hver krone, de bruger. Trods det har danskerne støttet Knæk Cancer med mere end 117 mio. kr. I år er jeg derfor særlig rørt over støtten – både den økonomiske og den menneskelige. Det er imponerende, hvordan kreativiteten blomstrer, og hele landet står sammen. Tak. Tusinde, tusinde tak.

    Hos TV 2 er der også stolthed og glæde over Knæk Cancer:

    – Verden buldrer derudaf, vi står midt i en valgkamp, og det er på mange måder en udfordrende tid. Derfor er det overvældende at opleve, at så mange stadig har overskud til at rykke sammen og bidrage med det, de kan, til en sag som desværre aldrig bliver uvedkommende. Hos TV 2 er vi kolossalt stolte over at være med til at skabe sammenhold og vigtige samtaler om en sygdom, som mange af os har inde på livet, siger TV 2s indholdschef Dorthe Thirstrup.

    Indtil nu har i alt 410 projekter inden for forskning, patientstøtte og forebyggelse modtaget støtte fra Knæk Cancer. Og mere end 40 projekter bliver sat i gang nu, hvor midlerne fra indsamlingen i år bliver fordelt.

    Læs mere om projekterne

    Tal sammen – hold sammen
    I løbet af ugen har TV 2 haft fokus på vigtige kræfttemaer. Ikke mindst behovet for at tale om sygdommen har været i fokus. Mange kræftpatienter oplever nemlig tavshed og berøringsangst fra venner og familie, når de får kræft. Men Knæk Cancer viser, at viljen til at hjælpe er stor.

    Opbakning til Knæk Cancer har endnu engang overgået sig selv. Rekord mange byer i hele landet har afholdt stemningsfulde lysceremonier, der har samlet lokalsamfundet om at mindes og støtte dem, der er berørt af kræft. Der er blevet delt #Knækcancerblomster, taget armstrækninger, malet på sten, cyklet, lavet mad, samlet pant, danset, krejlet, tømt sparebøsser og i det hele taget er der på alle måder bidraget rørende og idérigt til Knæk Cancer over hele landet.

    Det går pengene til
    Kræftens Bekæmpelse har på forhånd prioriteret, hvordan Knæk Cancer 2022-pengene fordeles på temaer og projekter. En lang række forskere vil de kommende uger få at vide, at de får penge fra Knæk Cancer og kan sætte gang i arbejdet.

    Det går pengene fra Knæk Cancer til

    Kontakt:

    Kræftens Bekæmpelses pressevagt tlf.: 35 25 74 00

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/knaek-cancer-flot-resultat-i-en-svaer-tid?releaseId=13663291

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **