Pressemeddelelse fra LandboUngdom
Efter fælles morgenkaffe og forventningsfuld summen i Plovkroen, kunne de spændte pløjere sætte retning mod markerne. Der blev pløjet, afmålt og indstillet på livet løs, og fire timer senere kunne Martin Lindberg Velling for sjette gang i træk kalde sig Danmarks bedste pløjer i standardplov – og i øvrigt verdens femte bedste efter det nyligt afholde Verdensmesterskab i pløjning.
“Jamen jeg har prøvet det før, men det da altid dejligt. Nu er det videre til VM, hvor jeg håber, jeg kan hive de sidste point hjem og sikre mig en podieplads. Det er målet. Jeg bliver ved for at vinde VM,” siger Martin Lindberg Velling.
For vendeplov blev det Søren Korsgaard, der kunne fejre sit 25. jubilæum og tolvte danmarksmesterskab.
“Jeg er rigtig glad for at vinde her på hjemmebane i MidtVest. Jeg er meget, meget stolt hvert år. Der er simpelthen sådan et godt sammenhold med de andre pløjere og alle dem, man omgås i pløjeverdenen. Det bedste er, når man har arbejdet hårdt, og det hele går op i en højere enhed,” siger Søren Korsgaard.
Martin Lindberg Velling og Søren Korsgaard har pløjet sig til Verdensmesterskaberne, som afholdes i 2023 i Letland.
Vendeplov (junior)
- Anders Andersen, Kjellerup, 187,25 point
- Rasmus K. Hedegaard, Bedsted Thy, 187 point
- Søren Møller, Nykøbing Mors, 183,25 point
Vendeplov (senior)
- Søren Korsgaard, Holstebro, 252 point
- Jesper Madsen, Odder, 246,25 point
- Flemming Thorsager, Give, 222,25 point
Landbrugsklasse
- Nis Geertsen, Hanstholm, 173,5 point
- Enar Noe Harpøth, Vemb, 168 point
Standardplov (junior)
- Jacob Neimann, Hobro, 214,5 point
Standardplov (senior)
- Martin Lindberg Velling, Hobro, 235 point
- Peter Lindberg Nielsen, Hobro, 211,75 point
- Palle Lind Christensen, Hjørring, 210,75 point
Kontakt:
Mads Klausholt
Tovholder
51346823
Maria Jakobsen
Kommunikationskonsulent
22 91 20 41
mjak@landboungdom.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danmarksmestrene-i-plojning-2022-er-fundet?releaseId=13663290
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **