PRM / WeWork og Deel vil øge fleksibiliteten på globale arbejdspladser

    Pressemeddelelse fra Deel Danmark

    Den globale rekrutteringsplatform, Deel, der åbnede i Danmark i september i år, har netop indgået et samarbejde med WeWork om at tilbyde fleksible medlemskaber af arbejdspladser til medarbejdere over hele verden.

    Det er blevet mere normalt at ansætte globalt de seneste par år, uden behovet for lokalt forankrede fysiske kontorer. Dog er der stadig menneskelige og arbejdsmæssige fordele i at kunne deltage i en social sammenhæng i et vist omfang. Forskning viser, at fordelene ved at give medarbejdere fleksible arbejdsmuligheder er store, og at det er blevet en vigtig faktor for at kunne tiltrække og fastholde talent. Ifølge LinkedIn’s data er en fleksibel arbejdsordning blevet den hurtigst voksende prioritet blandt jobkandidater siden 2020.

    For at imødekomme denne efterspørgsel, tilbyder Deel nu, via sin selvbetjeningsplatform, en måde, hvorpå arbejdsgivere kan give adgang til WeWork’s fysiske og virtuelle arbejdsrum, uanset hvor de bor. Dette betyder helt praktisk, at en medarbejder kan rejse til den anden side af jorden, men stadig have mulighed for at møde ind på fysiske og virtuelle kontorer.

    “Det har hele tiden været vigtigt for os, at det menneskelige aspekt aldrig skulle tages ud af ligningen. Med WeWork kan vi sikre, at medarbejdere over hele verden får mulighed for at tjekke ind på et fysisk og virtuelt kontor, hvilket vil skabe en fordelagtig balance mellem hjemmearbejde og fysisk samarbejde.” siger Daniel Eisenberg, Head of Expansion i Norden for Deel.

    Deel har benyttet tjenesten til sin egen arbejdsstyrke i over 80 lande med stor succes og udvider nu metoden til andre virksomheder. Med blot et par klik, kan Deel’s erhvervskunder anmode om et månedligt WeWork All Access-medlemskab for deres nyansatte, når de gennemgår onboarding-processen. Deel vil derefter administrere alt det praktiske på deres teams vegne – fra automatisering af adgangsanmodninger til løsning af problemer, der måtte opstå. Håbet er, at flere medarbejdere, uanset hvor de bor, eller hvor deres hovedkvarter er, kan få let adgang til et mere fleksibelt arbejdssetup.

    WeWork All Access er et månedligt abonnementsbaseret medlemskab, der giver adgang til mere end 700 arbejdspladser over hele verden. WeWork All Access blev lanceret i august 2020 og har oplevet rekordvækst og nåede senest op på 62.000 medlemmer pr. 30. juni 2022. Data fra WeWork viser, at efterspørgslen efter dette fleksible arbejdspladsprodukt i det seneste år er vokset med 210 % i forhold til året før.

    “WeWork er stolte af at samarbejde med Deel om at give bedre adgang til WeWorks fleksible og bekvemt placerede arbejdsrum rundt om i verden”, siger Melinda Holland, President og COO for The Americas.

    Kontakt:

    Marie Bentsen, Grey Public på vegne af Deel Danmark
    marie.bentsen@grey.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/wework-og-deel-vil-oge-fleksibiliteten-pa-globale-arbejdspladser?releaseId=13663167

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **