PRM / Så mange vælgere kan stemme til folketingsvalget

    Pressemeddelelse fra Indenrigs- og Boligministeriet

    I alt 4.270.774 personer kan stemme til folketingsvalget.

    Opgørelsen omfatter også de 17-årige, der senest på valgdagen fylder 18 år, og som opfylder de øvrige krav for at kunne stemme.

    Antallet af vælgere er således steget med 51.237, det vil sige 1,2 procent i forhold til folketingsvalget den 5. juni 2019. Ved valget i 2019 kunne 4.219.537 vælgere stemme.

    Vælgertallet omfatter:

    • 4.267.951 vælgere (99,93 pct. af vælgertallet), der 15 dage før valgdagen var registreret med bopæl i Danmark.
    • 286 vælgere (0,01 pct. af vælgertallet), der i perioden mellem 15 og syv dage før valgdagen er flyttet fra udlandet til Danmark og har anmeldt flytningen til kommunen.
    • 2.537 vælgere (0,06 pct. af vælgertallet), der bor i udlandet, og som efter anmodning er optaget på valglisten efter reglerne om udlandsdanskeres valgret.

    Antallet af danskere bosat uden for Danmark, der er optaget på valglisten, er faldet med 868 i forhold til folketingsvalget i 2019. Dengang var antallet 3.405.

    Det endelige vælgertal, der bliver opgjort på selve valgdagen, vil på grund af dødsfald og flytninger til udlandet i tiden indtil valgdagen blive lidt mindre end 4.270.774.

    Få flere nyheder om folketingsvalget: Følg @valgDK på Twitter.

    Kontakt:

    Valgkonsulent Christine Boeskov tlf.: 25 16 12 06 email: valg@im.dk

    Presserådgiver Cecilie Rex Selmer email: crs@im.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sa-mange-vaelgere-kan-stemme-til-folketingsvalget?releaseId=13663109

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **