Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S
Den idé er er hendes bedste veninde, den frygtløse Alberte Smerte, heldigvis helt med på. Samtidig har Alberte en plan for, hvordan de to piger kan blive kendt i hele Danmark for deres mod: De skal finde et lig i Fælledparken. Alle gode mysterier starter nemlig med et lig, som Alberte siger. Og sammen drager de to veninder på eventyr.
Jonas Kleinschmidt har skrevet en børneroman om venskab – og om at finde det mod og den styrke, man ikke troede, man havde.
Ester Lemlæster og hendes frygtløse veninde Alberte Smerte er første bind i en ny, sjov serie for børn. Den kan læses højt for børn fra 6 år og op, og når man er blevet lidt ældre, kan man læse den selv. Lasse Bekker Weinreich har lavet de skønne illustrationer, der er med til at underbygge historien.
Jonas Kleinschmidt har tidligere udgivet de anmelderroste ungdomsromaner Drengene, Dig & mig & Zlatan og Englene over København, samt billedbøgerne Mammut og Når de små søde børn sover. Ester Lemlæster er hans første bog til de lidt større børn.
På BOGFORUM kan man møde Jonas Kleinschmidt, der læser op fra Ester Lemlæster og hendes frygtløse veninde Alberte Smerte søndag d. 6. november kl. 12.30 i Hyggehjørnet.
Fakta om bogen:
Titel: Ester Lemlæster og hendes frygtløse veninde Alberte Smerte
Forfatter: Jonas Kleinschmidt
Illustrator: Lasse B. Weinreich
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740689136
Sidetal: 80
Vejl. pris: 149,95 kr.
Udgivelsesdato: 25. oktober 2022
Kontakt:
PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/artige-ester-bliver-til-ester-lemlaester?releaseId=13662916
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **