Pressemeddelelse fra Indenrigs- og Boligministeriet
Fristen for at melde sig som folketingskandidat er udløbet. Indenrigs- og Boligministeriet er derfor nu klar med den færdige liste over kandidater, der stiller op til valget.
Af listen fremgår det, at 1.014 kandidater stiller op til folketingsvalget 1. november 2022.
Du kan se
.Flere kandidater og en højere andel af kvinder
Antal: Sammenligner man listen over kandidater med listen fra seneste folketingsvalg den 5. juni 2019, kan man se, at antallet af kandidater er steget med 114 (12,7 procent). Ved valget i 2019 stillede 900 kandidater op.
Ny- og genopstillede: 366 af kandidaterne stillede også op til valget i 2019, mens 648 kandidater er nyopstillede. I 2019 genopstillede 344 kandidater, mens 556 kandidater var nyopstillede.
Køn: Af de 1.014 kandidater, der stiller op til valget, er 389 kandidater kvinder, svarende til 38,4 procent. Ved valget i 2019 var 309 eller 34,3 procent af kandidaterne kvinder. Det er en stigning på 4,1 procentpoint.
Alder: Gennemsnitsalderen for de opstillede kandidater er 44,1 år for kvinder og 47,0 år for mænd. Ved valget i 2019 var gennemsnitsalderen 45,7 år for kvinder og 48,0 år for mænd.
Du kan læse mere om, hvordan de opstillede kandidater fordeler sig på køn, alder m.v. i partierne og blandt kandidaterne uden for partierne på
.Få flere nyheder om folketingsvalget: Følg
på Twitter.Kontakt:
Valgkonsulent Christine Boeskov tlf.: 25 16 12 06 email: valg@im.dk
Presserådgiver Cecilie Rex Selmer email: crs@im.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nu-kan-du-se-listen-over-folketingskandidater?releaseId=13662898
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **