Pressemeddelelse fra Anima
For tredje år i træk uddelte organisationen PlanteVækst priser til de virksomheder, politikere og meningsdannere, der er frontløbere inden for den grønne udvikling af dansk fødevareproduktion. Ved PlantePriserne sættes de mest nytænkende aktører i spotlightet for en aften, så hele branchen kan lære af de grønneste.
Politisk smag for mere grønt
Mellem prisuddeling og grønne serveringer bød aftenens program også på politisk paneldebat med deltagelse fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Venstre og Konservative, som diskuterede plantebaseret mad i offentlige køkkener, funding til forskning og reguleringsmæssige barrierer for nye fødevarer.
Burger er folkets favorit
Årets PlanteVækst Produkt blev traditionen tro fundet ved en direkte afstemning, og her var der en klar favorit blandt kandidaterne, idet Q8’s bearnaiseburger fik 45 % af alle stemmer. Burgeren har samtidig solgt så godt, at den er gået fra at være en kampagnevare til at få en fast plads på menuen.
“Q8 har lanceret en burger, som ikke er en vegansk kopi af en eksisterende mulighed. Det er en unik smagsvariant på menukortet, og derfor bliver den valgt af alle dem, der vil have bearnaiseburger – ikke bare vegetarer. Det er et smart træk”, fremhæver kampagneleder i PlanteVækst, Thomas Erex.
Bearnaiseburgeren er udviklet med konsultation fra PlanteVækst, som bl.a. har rådgivet om navngivning og valg af ingredienser.
Se hvem der vandt
I de resterende seks kategorier blev vinderne udpeget af et ekspertpanel nedsat af foreningen PlanteVækst. Vinderne blev:
- Årets PlanteVækst Virksomhed: IKEA
- Årets PlanteVækst Iværksætter: Christian Christensen, Dryk
- Årets PlanteVækst Politiker: Franciska Rosenkilde, Alternativet
- Årets PlanteVækst Forsker: Christian Bugge Henriksen, Københavns Universitet
- Årets PlanteVækst Køkken: Kolding Kommune
- Årets PlanteVækst Meningsdanner: Rune-Christoffer Dragsdahl fra Dansk Vegetarisk Forening
Kontakt:
Kampagnechef, PlanteVækst Thomas Erex email: thomas@plantevaekst.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/plante-fest-politikere-og-erhverv-samlet-om-gronne-fodevarer?releaseId=13662616
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **