Pressemeddelelse fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
“Den klimapolitik, der bliver ført de næste par år, er enormt vigtig for, at vi kan nå vores klimamål i 2025 og 2030. Derfor tager vi ud i byer i hele landet for at starte en samtale og samtidig lytte til og forstå de bekymringer om klima, som findes blandt de lokale borgere” lyder det fra Signe Westergaard, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse Odense.
Aktivisterne blev taget godt imod af borgere og aktivister fra lokalafdelingen i Odense. Der er blevet uddelt 3000 informative flyers om hvilke partier, der vil levere reel klimahandling efter valget samt hængt mange plakater op, der reklamerede for Folkets Klimamarch d. 30. oktober i Odense. Derudover faciliterede aktivisterne valgkampsværksted, hvor unge blev klædt på til at tage klimasnakken med familie og bekendte.
“Det her folketingsvalg er måske det vigtigste i mit liv, da politiken i den kommende valgperiode er definerende for, om vi får vendt klimaskuden. Jeg er 16 år og kan ikke stemme. Derfor tager jeg klimasnakken med min familie og bekendte, og beder dem om at stemme grønt for mig og fremtidige generationer” siger Nomi Slotorub, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse
Bussen kører tilbage mod København efter besøg i Vejle, Aarhus, Randers, Aalborg, Silkeborg og Odense.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gron-storm-kulminerer-i-odense?releaseId=13662764
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **