Pressemeddelelse fra Live Nation Denmark ApS
The Comedy Store fortsætter i Bremen Teater i 2023 og vil bringe nogle af de største talenter inden for engelsksproget stand-up comedy til København. Den sidste udgave af 2022-showsne bliver afholdt i Bremen Teater 12. november, men vi er glade for allerede nu at kunne annoncere line-uppet til showet 11. februar 2023. Derudover kan man også sætte et kryds i kalenderen 13. maj og 11. november 2023, hvor The Comedy Store også kommer til at bringe noget af det bedste internationale stand-up til Bremen Teater.
Line-uppet 11. februar 2023 kommer til at bestå af:
Den multi-award-vindende komiker, forfatter og skuespiller Laura Lexx er livlig, målrettet, klog og en af de bedste kvindelige komikere på i UK. Hun nedlægger sal på sal med sin hyggelige og varme energi, kombineret med et glimt i øjet og skarp humor. Tag ikke fejl af hendes imødekommende udstråling, hun er rap i replikken og kan bide fra sig.
Med et udsolgt run af shows til Edinburgh Fringe har Lily Phillips cementeret sin plads som en af de mest interessante “up and coming” komikere i UK. Hun var med i finalefeltet til BBC New Comedy Award i 2021, fik en andenplads til Leicester Square New Comedian of the Year 2019 og var blandt finalisterne ved Funny Women 2018. Derudover har hun også været med i en række TV-shows, såsom Comedy Central Live.
Geoff Norcott er en unik stemme på den britiske comedy-scene. Han bevæger sig udenfor de typiske comedy-emner som politik og samfundsproblemer, og har i stedet fundet sin helt egen niche. Han har optrådt til Live at the Apollo, Mash Report, Mock the Week og Question Time. Derudover har han bygget en stor fanskare for sine live shows, hvor han bl.a. optrådte for udsolgte sale til Edinburgh Fringe.
Om The Comedy Store:
The Comedy Store er beskrevet som fødestedet for alternativ comedy i Storbritannien og har været et springbræt og startskud for utallige stand-up stjerners karriere, såsom Michael McIntyre, Eddie Izzard og Jimmy Carr. The Comedy Store fik sin Danmarksdebut på Bremen Teater i november 2021. Det er ligeledes Bremen Teater der vil lægge scene til de kommende shows i 2023 der kommer til at finde sted 11. februar, 13. maj og 11. november. Line-uppet til maj og november vil blive annonceret på et senere tidspunkt.
Billetpriser: 195 kr. + gebyr
Billetsalget er i gang via
og ticketmaster.dkKontakt:
Presse email: presse@livenation.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/the-comedy-store-vender-tilbage-til-danmark-i-2023-line-up-til-showet-11-februar-er-sat?releaseId=13662576
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **