PRM / Knæk Cancer med Kræftrådgivningen i Herning

    Pressemeddelelse fra Kræftens Bekæmpelse

    Kræft er den hyppigste dødårsag i befolkningen – og desværre får hver tredje af os sygdommen, før vi fylder 75 år.

    I uge 43 sætter Kræftens Bekæmpelse og TV 2 derfor fokus på kræftsagen og samler ind ind til forskning, forebyggelse og patientstøtte. Det sker over hele landet og blandt andet også i Kræftrådgivningen i Herning.

    Her glæder man sig til at invitere indenfor til et program, der byder på æblekage og oplæg om senfølger efter kræft.

    Program for torsdag 27. oktober

    Kl. 14.00-16.00: Kaffe og æblekage – rundvisning for interesserede
    Kom til kage og kaffe. Er du ny bruger, giver vi gerne en rundvisning og fortæller om de muligheder, der er i huset. Traditionen tro serverer husets skønne frivillige æblekage til alle, der kommer forbi i kræftrådgivningen – både i dag og hele Knæk Cancer-ugen

    Kl. 16.00-18.00: Senfølger efter kræft – psykologiske og sociale aspekter ved et kræftforløb
    v. Bobby Zachariae, psykolog, dr.med. og professor ved Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, leder af Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi samt videnskabelig koordinator ved Dansk Center for Brystkræftsenfølger (DCCL).

    Hør Bobby Zachariaes spændende foredrag om blandt andet de generelle senfølger, mange oplever efter et kræftforløb. Eksempelvis depression, angst, vanskeligheder med hukommelse og koncentration, smerter, træthed og søvnvanskeligheder. Bobby Zachariae fortæller om forskningen på området og i psykologiske behandlinger af senfølgerne. Med afsæt i den eksisterende forskning giver han derudover en række råd til at håndtere de udfordringer, både patienter og pårørende kan møde i forbindelse med behandling for og opfølgning efter kræft.

    Tilmelding:
    Der er et begrænset antal pladser til foredraget – tilmeld dig ved at ringe eller sende en mail til Kræftrådgivningen: tlf. 70 20 26 63 eller herning@cancer.dk

    Kontakt:

    Kræftens Bekæmpelses pressevagt tlf.: 35 25 74 00

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/knaek-cancer-med-kraeftradgivningen-i-herning?releaseId=13662596

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **