Kræft er den hyppigste dødårsag i befolkningen – og desværre får hver tredje af os sygdommen, før vi fylder 75 år.
I uge 43 sætter Kræftens Bekæmpelse og TV 2 derfor fokus på kræftsagen og samler ind ind til forskning, forebyggelse og patientstøtte. Det sker over hele landet og blandt andet også i Kræftrådgivningen i København.
Her kan borgere komme forbi og lave sin egen lyspose til den man vil mindes samt høre foredrag om søvnens betydning for dit helbred.
Program for dagen 27. oktober
Kl. 15.00: Velkommen:
Kom og lav din egen lyspose til aftenens lysceremoni. Skriv et navn og en hilsen til en person, som du gerne vil mindes eller støtte kampen mod kræft.
Kl. 16.30-18.00: Søvnens betydning for sundhed og trivsel v. Mikael Rasmussen, Søvnekspert, forfatter og foredragsholder.
I dette spændende foredrag kan du høre om, hvad søvn er, og hvorfor søvn spiller en vigtig rolle for vores velbefindende. Du får også gode råd til at forbedre din søvn.
Kl. 18.15-19.15: Lysceremoni
Lysposerne tændes, når mørket falder på. Sammen med Stafet for Livet Tårnby og Lokalforeningen i København holder vi lysceremoni. Her mindes vi sammen de personer, som vi mistede til kræft og støtter de personer, der stadig kæmper mod kræften.
Hvert lys repræsenterer en person, en far, mor, datter, søn, bedsteforældre, niece, nevøs, onkel, tante, ven, veninde eller kollega. Kom og vær med til en smuk og rørende ceremoni.
Center for Kræft og Sundhed København, Nørre Allé 45, 2200 København N