Pressemeddelelse fra Kræftens Bekæmpelse
Kræft er den hyppigste dødårsag i befolkningen – og desværre får hver tredje af os sygdommen, før vi fylder 75 år.
I uge 43 sætter Kræftens Bekæmpelse og TV 2 derfor fokus på kræftsagen og samler ind ind til forskning, forebyggelse og patientstøtte. Det sker over hele landet og blandt andet også i Kræftrådgivningen i Vejle.
Her glæder man sig til at invitere indenfor til en eftermiddag, hvor de fremmødte kan høre om husets mange muligheder, nyde god jazzmusik og varm suppe, hilse på lokale frivillige, som arbejder for kræftsagen, samt deltage i en lysceremoni og fællessang.
– Vi ser frem til at slå dørene op og byde alle borgere velkommen i vores rådgivning. Vi håber, at rigtig mange vil kigge forbi og deltage i aktiviteterne og på den måde være en del af Knæk Cancer-ugen, siger rådgivningsleder Susanne Haugaard Silkjær.
Program torsdag 27. oktober:
Kl. 16.00-16.30: Velkomst, kaffe og kage
Rådgivningsleder Susanne Silkjær byder velkommen og fortæller om husets muligheder for patienter, pårørende og efterlevende.
Kl. 16.30 – 17.30: Koncert med Camilla Dayyani, klaver og sang
Kan musik bruges til at skabe trivsel i en udfordrende tid? Kan det påvirke vores humør og skabe positiv stemning i krop og sjæl? Ja, det kan … Kom til koncert med den professionelle jazzsangerinde Camilla Dayyani. Hun arbejder med samspillet mellem lyrik og musik og har udgivet flere albums med sin musik. Denne eftermiddag giver hun solokoncert, hvor hun ved klaveret synger og spiller egne kompositioner til dansk og persisk lyrik.
Kl. 17.30-18.30: Varm suppe med brød
Sammen med Lokalforeningen i Vejle byder vi på suppe.
Lysposer
Stafet for Livet Vejle sælger lysposer til lysceremonien i kræftrådgivningen. Lysposer til arrangementet kan også forudbestilles her:
Mød frivillige og medarbejdere
Du kan tale med frivillige fra Lokalforeningen i Vejle og Stafet for Livet Vejle, om deres arbejde for kræftsagen. Rådgivere fra Kræftrådgivningen viser rundt i huset og fortæller om kræftrådgivningens tilbud.
Kl. 19.00-19.30: Lysceremoni og fællessang
Lystale v. præst Inge Pilegaard Thomsen.
Kræftrådgivningen i Vejle, Beriderbakken 9, 7100 Vejle
Kontakt:
Kræftens Bekæmpelses pressevagt tlf.: 35 25 74 00
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/knaek-cancer-med-kraeftradgivningen-i-vejle?releaseId=13662699
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **