Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet Science Museerne
En snegl er måske ikke det, de fleste forbinder med et spændende dyr. Men det kan det blive, når man ser på den i et mikroskop. Og der bliver kigget på snegle, mudder og vandprøver fra Unisøen i mikroskoperne på Steno Museet i efterårsferien, hvor gæsterne står i kø for at komme ind og derefter bliver i timevis. Det er også et kæmpehit at føre de vilde robotter sikkert igennem minigolfbanen, ligesom hele familien kan bygge mere eller mindre komplicerede kuglebaner eller DNA-dyr af skumfiduser.
Robothund laver hundekunster
Torsdag 20.10 får Steno Museet desuden en ganske særlig gæst på besøg, når robothunden Bella kommer forbi. Bella er en firbenet robot, der elsker at lave hundekunster og optræde foran et publikum. Bella kommer med sin “robothundetræner”, Hans Klysner – og sammen vil de lave et show, hvor Bella viser, hvad en ægte robothund kan lave af cirkustricks.
Efter showet kan gæsterne tage billeder sammen med Bella og få en snak med Bellas “robothundepasser” Jesper Askov Bonde Petersen fra IKT, Aarhus Kommune.
Der afholdes to opvisninger torsdag 20. oktober 2022.
1. show kl. 12.00
2. show kl. 12.30
Showet er gratis, når entréen er betalt.
Læs mere om
ITK, Aarhus Kommune:
Hans Klysner, Robotworkshop:
Vilde robotter i Planetariet
Fra torsdag skrues der yderligere op for robotterne på Steno Museet. I Planetariet fortæller Ole Caprani, Associate Professor, Computer Science, Aarhus Universitet om vilde robotter, der svejser biler, samler møbler, maler cykler, støvsuger, slår græs og hjælper læger med at operere. Kom og se videoer af de vildeste robotter og hør, hvorfor robotter har svært ved at komme ketchup på en hotdog.
Torsdag 20.10 kl. 14
Fredag 21.10- søndag 23.10 kl. 12 og 14.
Gratis, når entréen er betalt.
PROGRAM Efterårsferie på Steno Museet: Mission X
Alle dage i efterårsferien lørdag 15.10-søndag 23.10 kl. 10-16.
Gratis adgang under 18 år.
Voksne 50 kr.
Vild med energi
Byg den vildeste kuglebane, og find ud af, hvad der skal til for at få kuglen sikkert gennem banen. Vores formidler guider jer med kreative udfordringer.
Alle dage kl. 10-16.
Styr de vilde robotter
Spil og leg med robotter. Kan du hjælpe en robot med at klare udfordringerne? Du kan også tage en selfie med robot line-up eller gå på opdagelse i robotternes historie.
Med Computer Science, Aarhus Universitet. Alle dage kl. 10-16.
Opdag stjernerne
Under stjernehimlen i Planetariet kan du drømme dig væk og forsvinde i fjerne galakser. Kan du finde vej blandt stjerner og planeter?
Planetarieforestillinger alle dage kl. 11, 13 og 15. Pris 30 kr. Fra 6 år.
Rejs ind i det ukendte
Tag på hemmelig mission bag universitetets mure, og find ud af, hvad der gemmer sig der.
Besøgene på Aarhus Universitet er gratis, men begrænset antal pladser efter først-til-mølle. Se særskilt program og bestil på sciencemuseerne.dk. Anbefales fra 6 år.
Besøg hele verden i Væksthusene
Fire klimazoner, spændende planter, sjove planteopgaver og en hyggelig Café. Gratis adgang.
Tid og sted
STENO MUSEET
C. F. Møllers Allé 2
8000 Aarhus C
Lørdag 15.10-søndag 23.10. Alle dage kl. 10-16
Voksne 50 kr. Gratis adgang under 18 år.
VÆKSTHUSENE
Peter Holms Vej
8000 Aarhus C
Hverdage kl. 9-16. Weekend kl. 10-17
Gratis adgang.
Kontakt:
Kommunikationskonsulent ved Science Museerne, Aarhus Universitet, Trine Bjerre Mikkelsen
tbm@sm.au.dk mobil 93508248
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/robothunden-bella-pa-mission-x-pa-steno-museet?releaseId=13662439
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **