PRM / Folketingspolitikere besøger savværk i Ribe for at se, hvordan træ kan bidrage til et bedre klima

    Pressemeddelelse fra Træ- og Møbelindustrien

    Pressen inviteres til en tur i skoven og på savværksbesøg

    tirsdag den 25. oktober 2022 kl. 12:00-14:00

    Dansk Træemballage A/S

    Ørstedsvej 71, 6760 Ribe

    Klimaet står højt på dagsordenen hos danskerne op til folketingsvalget. Fire ud af 10 danskere peger netop på klimaet og dets forandringer som deres største grønne bekymring i en ny meningsmåling fra Epinion.

    Klimakrisen og mulige løsninger er omdrejningspunktet, når Dansk Træemballage, Træ- og Møbelindustrien i DI og Danske Maskinstationer og Entreprenører inviterer lokale politikere på tur i en dansk klimaskov og til en rundvisning på savværket for at drøfte, hvordan dansk træproduktion kan bidrage til et bedre klima.

    På skovturen får politikerne mulighed for at blive klogere på, hvorfor skoven med dens store CO2-optag er et af vores bedste værktøjer til at løse klimakrisen, og hvordan bæredygtig træproduktion kan drives, så der tages hensyn til biodiversitet.

    Politikerne vil efter skovturen deltage i en debat om, hvilke klimavisioner og konkrete politikker, de og deres respektive partier vil bringe med ind i en ny valgperiode. Herunder også hvordan de vil sikre fremtidens klimaskov og forsyningen af bæredygtigt træ.

    Kontakt:

    Yderligere oplysninger og tilmelding til skovturen: chefkonsulent Simon Auken Beck, tlf. +452671 9651, e-mail siab@di.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/folketingspolitikere-besoger-savvaerk-i-ribe-for-at-se-hvordan-trae-kan-bidrage-til-et-bedre-klima?releaseId=13662336

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **