PRM / Strejke i Frankrig kan påvirke danskere på bilferie

    Pressemeddelelse fra SOS International

    Mens mange danskere holder efterårsferie i uge 42, spidser brændstofkrisen i Frankrig til. Der er ikke umiddelbart udsigt til en løsning på krisen, hvor oliearbejdere har strejket i flere uger. Imens står de største raffinaderier stille, og de franske tankstationer løber tør for brændstof.

    – Er man på ferie i Frankrig i bil, opfordrer vi til, at man holder sig godt orienteret om situationen. Vi kan desværre ikke love, at man kan få hjælp fra vores franske autohjælpspartnere, hvis man kører tør for brændstof, siger Anette Bjørn Juncher, vagtcentralchef for Rødt Kort hos SOS International.

    SOS International har disse råd til danskere som befinder sig i Frankrig med egen eller lejet bil:

    • Spar på brændstoffet. Bliv i lokalområdet og undlad så vidt muligt at køre i bil
    • Søg informationer på internettet og via lokale medier om situationen i det område, du befinder dig

    Strejken påvirker også de franske autohjælpspartnere, som SOS International samarbejder med. Derfor bør man forberede sig på disse situationer.

    • De lokale autohjælpspartnere prioriterer akutte og alvorlige hændelser først – det betyder at andre opgaver kan blive afvist
    • Holder en bil til fare eller gene for trafikken, kan den blive bugseret til opbevaring hos den lokale autohjælp eller værksted.

    – Strejken betragtes som en force majeure, hvor forsikringen ikke dækker. Derfor kan vi desværre ikke hjælpe med andet end at følge udviklingen nøje og videregive information, når vi får opkald på vagtcentralen, siger Anette Bjørn Juncher.

    Vejhjælp i udlandet
    Rødt Kort er en del af kaskoforsikringen hos de fleste danske forsikringsselskaber. Læs mere her: https://www.sos.eu/da/til-dig/roedt-kort/

    Kontakt:

    Presserådgiver Nina Juhl Østergaard tlf.: +45 2974 6122 email: nina.juhl@sos.eu

    Operationel Manager, Rødt Kort Anette Bjørn Juncher

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/strejke-i-frankrig-kan-pavirke-danskere-pa-bilferie?releaseId=13662009

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **