PRM / Sundhedsgigant vil nu hjælpe syge borgere i mødet med sundhedssystemet

    Pressemeddelelse fra Dansk Sundhedssikring A/S

    Selvom Danmarks sundhedssektor er én af de bedste i verden, er der meget at holde styr på i mødet med sundhedssystemet, når alvorlig sygdom rammer familien. Derfor vil virksomheden Dansk Sundhedssikring nu til at aflaste familiers møde med det offentlige, når alvorlig sygdom rammer.

    Med den helt nye forsikring Familie360 får familien adgang til sin helt egen kontaktsygeplejerske, der kan hjælpe familiens syge medlemmer i mødet med det offentlige sundhedsvæsen.

    “Mange familier oplever et stort pres, når f.eks. en bedstemor eller et barn af familien bliver ramt af alvorlig sygdom. Vores offentlige sundhedsvæsen er godt, men der er stadig meget at holde styr på for den enkelte familie ved sygdom,” siger Kent Jensen, administrerende direktør for Dansk Sundhedssikring, der med mere end 500.000 kunder er Nordens største udbyder af sundhedsforsikringer.

    Egen personlig kontaktsygeplejerske

    Mange familiers hverdag ændres markant, når et familiemedlem bliver alvorligt syg. Det kan være svært at forstå MR-skanningens resultater, blodprøvesvarene og sørge for transport af en ældre bedstemor eller aftale behandling hos læger og sygehuse. Mange føler desuden et behov for omsorgssamtaler med en sundhedsfaglig professionel gennem hele forløbet.

    Med adgang til sin egen personlige kontaktsygeplejeske hos Dansk Sundhedssikring sørger Dansk Sundhedssikring for, at sygdomsforløbet bliver så glat som muligt for den enkelte familie, hvis alvorlig sygdom rammer et medlem af familien.

    “Vi er et supplement til det offentlige system. Vi går ind og hjælper familien, der hvor det offentlige kan have svært ved det og mangler ressourcerne,” siger Kent Jensen.

    Dækker også bedsteforældre

    Familie360 dækker hele familien, hvis et medlem bliver ramt af 20 nærmere specificerede sygdomme. F.eks. vil bedsteforældre, forældre og børn i en familie kunne få hjælp og støtte af den samme personlige kontaktsygeplejerske gennem hele sygdomsforløbet.

    Dansk Sundhedssikring er et forsikringsselskab, som alene sælger forsikringsprodukter inden for sundhedsområdet. Selskabets medarbejdere er derfor sygeplejersker, læger, fysioterapeuter og andet sundhedspersonale, der kender det offentlige system godt og indgående. De kan derfor holde familien i hånden i mødet med det offentlige sundhedssystem gennem hele sygdomsforløbet.

    “Familie360 er innovativt. Det er den første forsikring af sin art i Danmark. Undersøgelser har vist, at der er et behov ude hos familierne for hjælp og støtte i mødet med det offentlige. Det skyldes, at et så stort og kompetent sundhedssystem som det danske kan være svært for mange at finde rundt i. Samtidig oplever det offentlige en stor efterspørgsel og har færre hænder,” siger Kent Jensen.

    Det skaber ifølge Kent Jensen et behov for hjælp og støtte i mødet med det offentlige hos familierne.

    Giver psokologhjælp ved kriser

    Blandt andet kan en personlig kontaktsygeplejerske hjælpe med at bestille og holde styr på transportaftaler, behandlingsaftaler, henvisninger, fortolke prøvesvar og hjælpe familien med at forstå blodprøvesvar, lægesvar og tale med patienten og dennes familie om planlægning og valg af behandlingsforløb osv.

    Dansk Sundhedssikring fører også dialogen for familien med kommuner, pensionsselskaber, og forsikringsselskaber om ulykkesforsikringer, sygedagpenge, erhvervsevnetabserstatninger og lignende. Familien får også omsorgsopkald til både syge og raske medlemmer af familie ved behov. Kontaktsygeplejersken kan også bistå det syge familiemedlem, når han eller hun udskrives eller indlægges.

    Forsikringen dækker desuden psykologisk rådgivning om alvorlig sygdom og krise samt socialrådgiverbistand. Den kan købes af alle, uanset om man har sundhedsforsikring gennem sit arbejde eller ej. Dette kan ske inde på Dansk Sundhedssikrings hjemmeside.

    www.ds-sundhed.dk

    Kontakt:

    PR- og kommunikationskonsulent Maja Korshin tlf.: +45 22 55 40 46 email: maja.korshin@ds-sundhed.dk

    Presseansvarlig Morten Huse Eikrem-Jeppesen tlf.: +45 53 85 07 70 email: morten@pressconnect.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sundhedsgigant-vil-nu-hjaelpe-syge-borgere-i-modet-med-sundhedssystemet?releaseId=13661883

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **