Pressemeddelelse fra Energistyrelsen
Den gennemsnitlige gaspris for erhvervene og husholdninger fulgte udviklingen i gasspotprisen. Gasspotprisen steg 34,5 pct. svarende til 2,14 kr./Nm3 fra andet halvår 2021 til første halvår 2022. Erhvervsforbrugerne oplevede en stigning på gennemsnitligt 35,8 pct. svarende til 2,20 kr./Nm3, mens husholdningerne oplevede en stigning på gennemsnitligt 93,8 pct. eller 4,71 kr./Nm3.
Den pris, som erhverv og husholdninger betaler, er generelt lidt højere end spotprisen for naturgas. Dog har erhvervskunder i forbrugsbånd I1 og I2 betalt mindre end spotprisen i perioden. De mindste erhvervskunder betalte gennemsnitligt 0,19 kr./Nm3
mindre end spotprisen og de største erhvervskunder betalte 0,41 kr./Nm3
mere end spotprisen. For husholdninger er billedet, at de i gennemsnit betalte 1,4 kr./Nm3 mere end spotprisen.
Fakta:
- Omtrent 87 pct. af erhvervskunderne er små forbrugere med et årligt gasforbrug under 22.849 Nm3. Deres forbrug udgør ca. 12 pct. af det samlede forbrug hos erhvervskunderne.
- Omkring 13 pct. af erhvervskunderne er mellemstore forbrugere med et årligt gasforbrug på 22.849 – 2.284.900 Nm3. Deres forbrug udgør ca. 41 pct. af det samlede forbrug.
- De store erhvervskunder, i forbrugsbånd I4 og I5, udgør omkring 0,4 pct. af det samlede antal erhvervskunder, mens deres forbrug udgør ca. 47 pct. af erhvervskundernes samlede gasforbrug.
- I gasprisopgørelsen for husholdninger indgår ikke justering for effekten af varmechecken.
Kontakt:
Ali Zarnaghi, tlf: 33 92 68 40, e-mail:
Kontakt:
Pressechef Ture Falbe-Hansen email: tfh@ens.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gasprisen-steg-i-forste-halvar-2022?releaseId=13661816
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **