PRM / Vismandsrapport sætter spørgsmålstegn ved halvering af kandidatuddannelser: Risikerer at skade produktivitet og velstand

    Pressemeddelelse fra Akademikerne

    “Vi står midt i en omstilling, hvor økonomien er ved at vende. Der er udsigt til faldende beskæftigelse. Derfor bør man fra politisk hold afholde sig fra at forringe situationen for de mennesker, der risikerer at miste deres arbejde. Man bør eksempelvis ikke skære i dagpengene.”


    De usikre udsigter i dansk økonomi betyder samtidig, at man skal være varsom med at ødelægge velfungerende strukturer på arbejdsmarkedet. Lisbeth Lintz udtaler:

    “Regeringen taler om at give mere i løn til nogle grupper i den offentlige sektor. Men det er en uskik at indføre central politisk styring af lønnen på det danske arbejdsmarked, ikke mindst i en tid, hvor økonomien i forvejen er præget af usikkerhed.”


    Endelig bør det give regeringen stof til eftertanke, at Det Økonomiske Råd nu påpeger, at regeringens forslag om at halvere en række kandidatuddannelser kan få betydelige konsekvenser for produktivitet og velstand.

    Lisbeth Lintz udtaler:

    “Det er meget ærgerligt, at regeringen lader sig friste af at halvere kandidatuddannelserne, som en nem måde at øge arbejdsudbuddet på. En permanent sænkning af uddannelsesniveauet i Danmark kommer til at få konsekvenser, der rækker langt ud over den nuværende situation. Det politiske fokus burde være på at sikre, at vi også i fremtiden har den dygtigst mulige arbejdsstyrke – ikke på at forringe uddannelserne”.

    For yderligere kommentarer, kontakt Lisbeth Lintz på 2488 8442 eller på ll@ac.dk.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vismandsrapport-saetter-sporgsmalstegn-ved-halvering-af-kandidatuddannelser-risikerer-at-skade-produktivitet-og-velstand?releaseId=13661774

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **