PRM / Lidl lytter til medarbejderne: 500 inputs skal bruges til ny employer branding-kampagne for discountkæmpen

    Pressemeddelelse fra Lidl Danmark

    ‘Et stærkt koncept’, ‘udviklingsmuligheder’, ‘vi griner sammen’, ‘respekt for den enkelte medarbejder’ og ‘masser af humor’.

    Det er blot et lillebitte udpluk af brugbare pointer og inputs, som Lidls medarbejdere i koncernens 138 butikker og to lagere gav til kædens seks direktører, der i september var på en landsdækkende Road Tour over tre dage.

    Og direktionen fik, hvad de kom efter og mere til. For velvidende om, at ledelse på afstand og gennem en periode med udefrakommende udfordringerkan være en opgave af de helt store, såerdirektørerne mere end blæst bagover af god energi, highfives og ikke mindst konstruktivedialoger og tilbagemeldinger, fortæller adm. direktør, Jens Stratmann:

    “Ledelse på afstand er en svær disciplin, og vi er meget bevidste om, at det nogle gange især i større koncerner kanblive lidt distanceret, og man risikerer at miste resonansen og gehøret for, hvad der foregår. Det vil vi i Lidl gerne undgå, og det er en af årsagerne til dette Road Tour-initiativ. Vi ville gerne se vores dygtige butiks- og lagerpersonale i øjnene og sige tak for deres store indsats under først en corona-pandemi, så en Suez-krise og sidst store ændringer i samfundet og verden, og det lykkedes vi med.”

    Medarbejdere har fået en kvart million i samlet rabat – som tak

    På sin tur rundt i Danmark havde hver direktør et Road Tour-kit med sig. Det bestod blandt andet af et Polaroid-kamera og en teamlidl-plakat, som butikspersonale og de pågældende direktør i samarbejde skulle udfylde og hænge i butikken med et tilhørende fællesbillede. Derudover – som tak for deres store indsats – fulgte en medarbejderrabat på 20 %, som blev benyttet i stor stil over de fire dage, den forløb.

    “Det er meget glædeligt, at vi kan se, at medarbejderrabatten er blevet brugt i samtlige butikker. Faktisk kan vi se, at alle vores gode medarbejdere på lagerne, i butikkerne og på hovedkontoret har fået over en kvart million i rabat over fire dage,” fortæller Jens Stratmann.

    Mai-Britt Stengaard, der er butikschef i Lidls butik på Holbækvej i Roskilde, havde besøg af Jens Stratmann, og hun har kun fået positive tilbagemeldinger fra sine medarbejdere – både omkring besøg og den efterfølgende medarbejderrabat:

    “Det er en stor håndsrækning i en for mange økonomisk trængt tid, hvor priserne kun går en vej, nemlig opad. Medarbejderrabatten på hele 20 % blev brugt meget flittigt, og så gav det også en ekstra dimension, at det var Jens (Stratmann, red.), der kom og gav os den. Mange synes, at det var rigtig rart at få sat ansigt på ham, stille spørgsmål og have en dialog,” fortæller Mai-Britt Stengaard, butikschef i Lidls butik på Holbækvej i Roskilde.

    Kontakt:

    Thomas Sejersen tlf.: 76 35 00 10 email: presse@lidl.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lidl-lytter-til-medarbejderne-500-inputs-skal-bruges-til-ny-employer-branding-kampagne-for-discountkaempen?releaseId=13661666

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **