PRM / Carmen er tilbage i Operaen

    Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

    Den internationalt berømmede instruktør Barrie Kosky har skabt Den Kongelige Operas kabaretinspirererede version af Bizets berømte opera. Kosky har skrællet klicheerne af værket, og hans Carmen er et vildt og dynamisk eksplosivt show med sang og dans.

    “Carmen har alt, hvad man kan forlange af en opera: fantastisk musik, medrivende drama og store scener med koret i centrum. Men historien om Carmen, og hvordan hun bliver slået ihjel, fordi hun vil forlade sin elsker, er desværre ikke mindre aktuel i dag, end den var ved urpremieren. I den australske instruktør Barrie Koskys version oplever vi fortællingen om Carmen skåret ind til benet i en helt enkel scenografi og med knivskarpt fokus på skæbnerne i historien,” fortæller operachef Elisabeth Linton.

    Den ikoniske scenografi til Carmen er en gigantisk trappe, der danner en cool og minimalistisk ramme om operaen. På trappen udfolder solister fra Den Kongelige Opera og internationale gæstesolister sig virtuost både vokalt og fysisk sammen med Det Kongelige Operakor, som har en hovedrolle i det fængende trekantsdrama. Seks dansere holder det vilde energiniveau oppe med koreografen Otto Pichlers stramme og virtuose dansetrin.

    Elisabeth Jansson synger sin glansrolle som Carmen, og hun alterner med den irske mezzosopran Paula Murrihy, der senest har været solist ved Salzburger Festspiele, Carnegie Hall og Liceu Opera i Barcelona. Don José synges af Den Kongelige Operas tenor Niels Jørgen Riis og italiensk Andrea Caré, der er en af den nye generations mest fremtrædende tenorer. Escamillo deles mellem af Jens Søndegaard og Simon Duus, der begge debuterer i rollen på Det Kongelige Teater, og Den Kongelige Operas sopran Sine Bundgaard synger Michaëla alternerende med franske Perrine Madoeuf, der debuterer på Det Kongelige Teater.

    Læs mere om Carmen og se alle de medvirkende HER

    Carmen synges på fransk med danske overtekster.
    Carmen er et samarbejde med Oper Frankfurt og Royal Opera House, London.
    Dansere er castet i samarbejde med Tivoli Balletteater.

    Iscenesættelse: Barrie Kosky
    Dirigent: Hossein Pishkar/Yi-Chen Lin
    Scenografi og kostumedesign: Katrin Lea Tag
    Koreograf: Otto Pichler
    Lysdesign: Joachim Klein

    Kontakt:

    PR- og presseansvarlig og intern kommunikation Louise Pedersen tlf.: +45 40 53 00 35 email: lope@kglteater.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/carmen-er-tilbage-i-operaen?releaseId=13661420

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **