Pressemeddelelse fra Klimabevægelsen i Danmark
Folkets Klimamarch går på gaden igen søndag d. 30. oktober. Mette Frederiksen har udskrevet valg til afholdelse tirsdag d. 1. november, og derfor vil vi søndagen inden gå på gaden for at sikre, at Folketingsvalget igen bliver et klimavalg. Det skal give politikerne et grøn mandat til at træffe de nødvendige politiske beslutninger, så Danmark lever op til deres internationale ansvar.
Medarrangør af Folkets Klimamarch Julius Nicolaisen arbejder for, at klimaet bliver det mest prioriterede emne under folketingsvalget og udtaler:
– Det er vigtigt, vi viser politikerne, at befolkningen stadig har klimaet øverst på dagsorden, så klimapolitikken ikke forsvinder mellem andre områder. Vi har brug for reduktioner nu og her. Derfor er det vigtigt, at vi igen får et klimavalg.
Blandt andet har Concito senest i august beskrevet, hvordan regeringen ikke endnu har vist vejen til at nå deres 2025-målsætning om en reduktion på 50-54 procent. Og samme udmelding kommer fra Klimarådet efter regeringen i september præsenterede deres klimaprogram. Det er essentielt, at vi når målet, ellers vil de samlede udledninger øges over tid, og det vil skabe usikkerhed om, hvorvidt vi når 2030-målsætningen. Derfor må vi have et Folketing, der bliver valgt ind på et stærkt grønt mandat, og som tør træffe modige og hurtige beslutninger, der vil reducere Danmarks CO2-aftryk markant.
– Det er katastrofalt, at regeringen og Folketinget ikke har formået at vise vejen til en reduktion af Danmarks udledninger, og det vil vi minde dem om, at de er forpligtede på. Derfor bliver vi nødt til at gå på gaden for at vise, at vi kræver, at politikerne når deres målsætninger, udtaler medarrangør af Folkets Klimamarch, Rasmus Rauch.
Mange kan sikkert huske ved valget i 2019, da Christiansborg Slotsplads blev fyldt til randen. Her gik 40.000 borgere med og krævede klimahandling fra politikerne på Christiansborg. Nu vender Folkets Klimamarch tilbage for at presse politikerne op til Folketingsvalget til at tage klimakrisen alvorligt og sikre en grøn og retfærdig fremtid.
Om Folkets Klimamarch
er en partipolitisk neutral begivenhed, som arrangeres af forskellige grupper af borgere fra hele landet, der er drevet af en følelse af ansvar for at bevæge verden i en mere socialt retfærdig og bæredygtig retning.
Folkets Klimamarch er en del af den landsdækkende forening
.For yderligere information kontakt:
Jeppe Bay Lynggaard
Email:
Telefon: +45 2143 2902
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/folkets-klimamarch-valget-2022-afholdes-den-30-oktober?releaseId=13661506
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **