PRM / H.M. Dronningen har i dag overværet åbningen af den nye særudstilling, På de bonede gulve

    Pressemeddelelse fra Christiansborg Slot

    H.M. Dronningen er ofte vært for statsbesøg, nytårskure, gallamiddage, audienser og meget mere i De kongelige repræsentationslokaler. I dag var hun gæst i den udstilling,

    I morgen åbner udstilling, og derfra kan gæster blandt andet opleve kjoler, der tidligere har været båret til bal på slottet. Herunder omtalte kjoler som for eksempel Helle Thorning Schmidts’ lyserøde kjole, som hun bar ved Dronningens 50-års regeringsjubilæum, Ghita Nørbys røde debatskabende kjole og en lang række andre spektakulære kjoler, der på den ene eller den anden måde har skabt debat.

    Igennem udstillingen fortæller tidligere gæster i udstillingsvideoer om deres oplevelser fra de forskellige fester, de har deltaget i og det tøj, som de har båret. Hør blandt andet fortællingen om at være det første homoseksuelle par til fest hos Dronningen af Torben Lund og Claus Lautrup, fornem nerverne hos en, der står over for sin første fest eller hør Ghita Nørby og Nicholas Nybroe tale om reaktioner på den omtalte kjole fra 2016.

    Med denne udstilling vil vi invitere publikum med ind på den officielle scene, som slottet er, når det danner ramme om de store kongelige fester og ceremonier – en strålende og fortryllet scenografi, som gæsterne i deres festlige dragter selv indgår som en vigtig del af. Siger Mirja Thaulow, der er udstillingsansvarlig på Christiansborg Slot.

    Christiansborg Slot danner ofte rammen om Dronningens officielle rolle og arrangementer. Her modtages danskere i audiens og Regeringen i Statsråd. Her fejres nytårskure, gallamiddage i forbindelse med statsbesøg, folketingsbal, kunstnerbal, runde fødselsdage og jubilæer. Som gæst i særudstillingen får man en smagsprøve på, hvordan de kongelige fester og ceremonier finder sted, og hvordan det er at være indbudt som gæst på slottet og træde ind på den scene, som rigtig mange kun kender fra tv.

    Hvornår: Fra 6. oktober til 18. december 2022.
    Hvor: De Kongelige Repræsentationslokaler, Christiansborg Slot, Prins Jørgens Gård 5, 1218, København K.
    Pris: Voksen 125 kr., Under 18 år gratis, studerende 115 kr.

    Udstillingen kan også opleves på en omvisning. Læs mere her

    Læs mere om udstillingen her

    Kontakt:

    PR- og Marketingansvarlig for Christiansborg Slot, Eremitageslottet og Kongernes Lapidarium Nicolai Scharff Sørensen tlf.: 4120 6863 email: nicolai.scharff.sorensen@natmus.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hm-dronningen-har-i-dag-overvaeret-abningen-af-den-nye-saerudstilling-pa-de-bonede-gulve?releaseId=13661459

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **