Pressemeddelelse fra Luger
Pil er en dansk sangerinde, hvis musik og tekster fokuserer på følelser og bevæger sig i et legende popunivers. Hun bliver især rost for hendes smukke tekstunivers og mesterligt konstruktion af hendes debutalbum ”Kom Vi Flyver, Siger Du” som udkom 13. maj 2022.
Med på setlisten finder man hits som Omvendt (ft. Andreas Odbjerg), Gulvet 22 (ft. Burhan G) og ikke mindst Nattely, som netop er gået guld. Senest har selveste Jada udpeget Pil som support til hendes store show i Royal Arena til November.
Du kan allerede opleve Pil i løbet af oktober 2022, da hendes Danmark tour starter i morgen på Train i Århus. Hendes show i Lille VEGA lørdag 8. oktober har været udsolgt længe, så hvis du ikke er en af de heldige, der har fået billetten, kan du glæde dig til at opleve Pil i Store VEGA fredag 13. januar 2023. Koncerten er samtidig starten på en ny tradition, hvor VEGA skyder det nye år ind med en åbningskoncert, med en kunstner, som står præcis der i sin karriere, hvor vedkommende er klar til for første gang at spille i Store VEGA.
Billetsalget starter fredag 07. oktober kl. 10.00 på luger.dk.
Der vil være Live Nation presale for nyhedsbrevsmodtagere torsdag 6. oktober kl. 10:00 (24 timer).
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/eftertaenksom-poptalent-har-voksevaerk—pil-spiller-i-store-vega-fredag-13-januar-2023?releaseId=13661304
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








