Pressemeddelelse fra Knuthenborg Park & Safari
Gæsterne i Knuthenborg får i efterårsferien mulighed for at opleve (u)hyggen, når dinosaurerne vækkes til live. Dinosaurskoven kan opleves på en helt ny måde, når den indhylles i røg og lys, som får dinosaurerne til at virke endnu mere livagtige.
Dinosaurerne i Dinosaurskoven er normalt ekstremt livagtige, med bevægelser og mange lyde. Oplevelsen bliver nu endnu mere spektakulær, når lys i mange farver og røg løfter oplevelsen til nye højder, udtaler Adm. Direktør Christoffer Knuth. Vi glæder os meget til at give gæsterne en fantastisk oplevelse. Allerede nu kan Camp-gæsterne opleve det hver aften og tilbagemeldingerne har været overvældende positive.
Oplevelsen er stærkest, når mørket falder på og derfor udvides åbningstiderne i efterårsferien til kl. 20.00. Dyrene kan opleves i den normale åbningstid fra kl. 10 – 17, bl.a. med fodringer, besøg i elefantstalden og foredrag i Knuthenborgs Naturhistoriske Museum, der gør efterårsferien endnu mere lærerig. Dinosaurskoven vækkes til live fra kl. 18 – 20. Sidste mulighed for indkørsel er kl. 17.
Installationen er opsat af Vigsø, der er specialister i energirigtige løsninger, der samtidig giver en fantastisk oplevelse: “Vi har skabet en helt unik oplevelse i fantastiske rammer, hvor røg og lys understøtter hinanden og gør dinosaurerne endnu mere levende. Der er tænkt på energiforbruget og den mest energifokuserede løsning med LED pærer, så strømforbruget pr. aften kun svarer til ca. 3 familiers døgnforbrug”, udtaler Kenneth Jakobsen fra Vigsø.
Kontakt:
Brian Lindorf Hansen tlf.: 24468208 email: blf@knuthenborg.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/oplev-magisk-stemning-i-dinosaurskoven-i-knuthenborg?releaseId=13660576
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **