PRM / Fotoudstilling: ‘Krigens ansigt’ af Jakob Dall

    Pressemeddelelse fra Røde Kors

    Udstillingen åbner den 5. oktober, kl. 16-18, hvor Jakob Dall deltager og fortæller om udstillingen.

    Jakob Dall’s fotos fra Ukraine stammer fra to reportageture med Røde Kors i 2020 og 2022 og fortæller historien om de uskyldige mennesker, som krig altid går ud over. De civile. De mennesker, Røde Kors hjælper og har hjulpet i løbet af konflikten, der begyndte i 2014.

    – Da jeg stod midt i Pervomaiske og kiggede rundt på byens mange totalt sønderbombede huse og så Lidya, Ekaterina og Grigorii i øjnene, kunne jeg kun forestille mig, hvilke rædsler de havde gennemgået. For hvordan må det være at gemme sig i et døgn i en vandtank under jorden, mens ens hus bliver beskudt og ødelagt. Hvordan er det at leve i uvished, om man overlever en dag, time, minut mere. For lige dernede af vejen, blot 300 meter væk var frontlinjen.

    – Vi kan ikke forstå, men måske kan fotografierne give et lille indblik i, hvilken forfærdelig situation millioner af mennesker oplever lige nu. Vi må vise vores medmenneskelighed, sympati og støtte til mennesker i sådanne traumatiserende situationer. Og alt imens jeg fotograferede, kunne vi høre lyden af skud i det fjerne og forlod deres hverdag med krig, fortæller Jakob Dall.

    Om fotografen Jakob Dall

    Jakob Dall har vundet flere priser for sit arbejde: bl.a. i World Press Photo, Picture of the Year International (POYi) og den internationale EISA-pris for hans billedsprog om klimaændringer i Etiopien.

    Kontakt:

    For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:

    3529 9699
    Røde Kors.dk/presse

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fotoudstilling-krigens-ansigt-af-jakob-dall?releaseId=13661140

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **