Pressemeddelelse fra Industriens Uddannelser
Det er 20. år i træk, at Industriens Uddannelser, Dansk Industri, Dansk Metal og Tekniq Arbejdsgiverne uddeler Metalindustriens Lærlingepris (ML-Prisen) til de dygtigste lærlinge.
Prisoverrækkelsen er en af de vigtigste hyldester af faglærte, og den finder sted fredag d. 30. september 2022.
Foruden de dygtige nyuddannede er deres familier, mestre og faglærere også inviteret med til den store fejring. Og for dem, der ikke kan være blandt publikum på dagen, så bliver ML-Prisen 2022 også live-streamet på
Topkarakter og sociale kompetencer
Det er et fællestræk for Yichan og de øvrige prismodtagere, at de, udover at have opnået topkarakter til svendeprøven, også er gode kammerater og kolleger.
Yichan har gået på NEXT Uddannelse København og været i lære hos IMAS A/S. Hun er blevet indstillet til prisen af skolen og virksomheden. I indstillingen lyder det blandt andet:
– Yichan har været enorm ivrig for at lære industriteknikerfaget. Alt er blevet noteret i hendes bog, ekstra spørgsmål er blevet stillet og programmer nærstuderet. Yichan står ansvarsfuldt bag sit arbejde. Med sit positive sind, enorme gåpåmod, store interesse for faget og arbejdsomhed, mener vi, at Yichan virkelig har fortjent denne anerkendelse.
Selv giver Yichan følgende bud på, hvorfor netop hun har skilt sig ud blandt de indstillede.
– Jeg er god til mit arbejde, og jeg er en god kollega. Og så har det motiveret mig meget at vise, at kvinder i høj grad også kan blive gode industriteknikere.
Tidligere statsminister og formand for EuroSkills 2025 deltager i prisoverrækkelsen
Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister og formand for EuroSkills 2025, deltager i prisoverrækkelsen. Det sker sammen med formand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg og underdirektør i DI, Signe Tychsen Philip, og forbundssekretær i Dansk Metal og næstformand i Metalindustriens Uddannelsesudvalg, Kasper Palm, som vil overrække statuetter og diplomer til prismodtagerne. De vil alle tre hver især holde tale.
Pressen er velkommen til at deltage i arrangementet, hvor der er gode muligheder for at tale med prismodtagerne m.fl. både før og efter prisoverrækkelsen. Efter prisoverrækkelsen bliver
Vi sender desuden en pressemeddelelse med citater fra de tre talere umiddelbart efter arrangementet fredag.
Praktiske oplysninger
Tidspunkt: Fredag d. 30. september kl. 9.30-13.30 (selve prisoverrækkelsen finder sted kl. 10.30-12.00)
Sted: Dronningesalen, Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek,
Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K
Vedhæftet er en liste over prismodtagerene.
Kontakt:
Kommunikationschef Thea Wanning tlf.: 51600075 email: twa@iu.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/yichan-xing-er-malovs-bedste-laerling?releaseId=13660859
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








