Pressemeddelelse fra home a/s
Nogle forældre benytter en flytning til at få ryddet op i børnenes legetøj, og måske sælge noget af det på loppemarked eller lignende.
Men ifølge familievejleder Lola Jensen er det ikke vejen til en god flytning med børn.
Hun anbefaler, at flytte-oprydningen går uden om børneværelset.
Alle børnenes ting skal med, slår hun fast i bogen ‘Når børn flytter’, som hun har lavet i samarbejde med ejendomsmæglerkæden Home, men hjælp børnene med at sortere, foreslår hun videre.
Hun har et lille fif til mærkning af flyttekasserne.
“Det, som børnene ikke leger så meget med, får måske et grønt kryds, så gult kryds, og det, der har et rødt kryds, er det vigtigste, som barnet leger med, og den kasse pakkes ud som det første,” siger Lola Jensen i bogen.
Det er også en rigtig god idé at lade børnene være med til at pakke ud og få sat tingene på nogle gode pladser. De større børn bør også inddrages i indretningen af det nye værelse, valg af farver osv., lyder Lolas råd i ‘Når børn flytter’.
Bogen fås i de 185 lokale Home-butikker rundt om i landet. Find din lokale Home-butik her:
Du kan også finde 11 små film på YouTube, hvor Lola Jensen fortæller om, hvordan du flytter bedst med børn.
Se dem her:
Hvert år er der ca. 200.000 børn, der flytter.
2021 var i øvrigt det største flytteår nogensinde, viser flyttestatistikken fra . Helt præcist 950.019 danskere flyttede i løbet af året.
Kontakt:
Talsperson – presseservice & analyse Henrik Hauthorn Jensen tlf.: 2043 3514 email: hehj@home.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/flytning-ga-uden-om-bornevaerelset?releaseId=13660831
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








