PRM / Bilister i Bjerregrav tanker lokalt og støtter boldklubben

    Pressemeddelelse fra OK

    Gennem sin sponsoraftale med OK modtager Bjerregrav Boldklub et stort beløb til foreningskassen. Sponsorchecken lyder på hele 27.171,86 kroner.

    Man kan støtte Bjerregrav Boldklub ved at tanke hos OK Bjerregrav. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen.

    “Vi er afhængige af, at nogle som OK støtter op om os, så vi kan lave breddeidræt for vores medlemmer. Vi får en pæn portion penge fra OK, og det betyder, at mange støtter os ad den vej. Jeg hører tit folk sige: Vi tanker lokalt, fordi vi kan støtte idrætten. På den måde er det også med til at styrke fællesskabet i byen, ” siger Benjamin Sørensen, formand for Bjerregrav Boldklub.

    OK-kunder sparer pengene op

    OK’s kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke på deres OK-kort eller via OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.

    Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt kan 15 øre altså gå foreningernes vej, hver gang en bilist tanker en enkelt liter.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bilister-i-bjerregrav-tanker-lokalt-og-stotter-boldklubben?releaseId=13660777

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **