PRM / Hillerød almennyttige Boligselskab bliver medlem af Boligkontoret Danmark

    Pressemeddelelse fra Boligkontoret Danmark

    ‘Efter grundige overvejelser har bestyrelsen i Hillerød almennyttige Boligselskab besluttet dette skifte,’ siger formand, Anie Plovgaard Frederiksen og fortsætter:

    ‘Vi arbejder i bestyrelsen målrettet på en professionalisering af alle dele af organisation og drift i Hillerød almennyttige Boligselskab. Det er både til gavn for vores mange beboere og for at imødekomme de konstantekrav, blandt andet om effektiv drift, der stilles til de almennyttige boligorganisationer. Skiftet til Boligkontoret Danmark er en del af denne proces.’

    Boligselskabet kommer til at indgå i Boligkontoret Danmarks foreningsbaserede fællesskab, der består af i alt ca. 31.000 almene lejeboliger fordelt på 60 boligselskaber landet over.

    ‘Samtidig oplever vi, at man i Boligkontoret Danmark møder medlemmerne i øjenhøjde i både ord og handling. Det er vigtige værdier for os,’ siger Anie Plovgaard Frederiksen.

    Lokalt forankret

    For at være lokalt tilstede har Boligkontoret Danmark afdelingskontorer i hele landet, og Hillerød almennyttige Boligselskab vil blive administreret fra afdelingskontoret i Hillerød, der i forvejen administrerer boliger i blandt andet Hillerød og Helsinge.

    ‘I det kommende samarbejde med Hillerød almennyttige Boligselskab vil vi blandt andet bruge vores indgående kendskab til lokalområdet og et godt samarbejde med Hillerød Kommune. Derudover glæder jeg mig over, at vores evne til at levere gode serviceoplevelser, hvor kunden er i fokus, bliver opfattet som en særlig styrke og kvalitet,’ siger Christian Fries, der er forretningsfører på Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Hillerød.

    Den kommende administrationsaftale, der blev underskrevet tirsdag den 27. september, er gældende fra 1.august 2023.

    Kontakt:

    Forretningsfører, afdelingskontoret Allerød/Hillerød Christian Fries email: chfr@bdk.dk

    Formand Anie Plovgaard Frederiksen

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hillerod-almennyttige-boligselskab-bliver-medlem-af-boligkontoret-danmark?releaseId=13660720

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **