Pressemeddelelse fra FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation
Regeringen vil tilgodese professionsuddannelserne, som bl.a. tæller lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne i forbindelse med udspillet ‘Danmark kan mere III.’
Det glæder formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard.
“Optagelsestallene til bl.a. pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne var blodrøde i år. Det er en stærkt bekymrende udvikling. Investeringerne i professionsuddannelserne er et vigtigt skridt, men det er ikke gjort med det.
Vi er nødt til at handle nu, så vi får taget hånd om de store rekrutteringsudfordringer. Derfor har FH også opfordret regeringen til at invitere de centrale parter til trepartsdrøftelser om rekrutteringsudfordringerne til alle uddannelser, hvor vi mangler kloge hoveder og hænder, så vi kan finde løsninger i fællesskab,” siger Lizette Risgaard.
Regeringen vil herudover investere 700 mio. kr. bredt i ‘undervisning og uddannelse’. Her er det afgørende, at regeringen prioriterer kvaliteten på erhvervsuddannelserne. Det er helt nødvendigt, hvis vi skal løse de enorme udfordringer, vi står over for med at sikre den grønne omstilling og bevare vores velfærdssamfund.
“Erhvervsuddannelser har været underprioriteret både politisk og økonomisk alt for længe, og det går ud over kvaliteten af uddannelserne. Det er både et svigt af de unge, som har valgt den faglærte vej, og så kan det helt afholde nogle fra at vælge uddannelserne til. Derfor er det afgørende, at erhvervsuddannelserne får et tiltrængt løft”, siger Lizette Risgaard.
Lad os styrke den erhvervs- og professionsrettede uddannelsesvej
Regeringen lægger i udspillet op til at finde pengene ved bl.a. at oprette nye 1-årige kandidatuddannelser på universiteterne, så færre fremover tager en to-årig akademisk kandidatuddannelse. Lizette Risgaard mener, det muligvis kan være en vej, men lægger vægt på, at der kommer en dybdegående analyse af, hvor det giver mening, og hvordan vi bruger den videregående uddannelsesinvestering klogest.
“Vi har allerede en stærk erhvervs- og professionsrettet videregående uddannelsessektor med erhvervsakademierne og professionshøjskolerne.
Lad os derfor sikre, at flere unge mennesker vælger denne vej frem for universiteterne. Det skal blandt andet ske ved at investere i erhvervsakademi- og professionsuddannelserne, så de bliver endnu mere attraktive, frem for at oprette nye uddannelsesveje på universiteterne.
Vi skal se fordomsfrit på, hvordan vi bruger pengene bedst. Der er ikke nogen grund til at opfinde den dybe tallerken flere gange”, siger Lizette Risgaard.
Regeringen lægger også op til, at dimittender fra de 1-årige kandidatuddannelser skal betale en lavere deltagerbetaling i forbindelse med efter- og videreuddannelse end fx energiteknologer, laboranter og socialrådgivere, som har fået en kortere videregående uddannelse på et erhvervsakademi eller en professionshøjskole. Det undrer FH.
“Vi skal blive meget bedre til at uddanne os gennem hele arbejdslivet. Det gælder uanset uddannelsesbaggrund. Men at give særlige fordele til dem, der i forvejen har fået mest uddannelse – det har jeg svært ved at se logikken i”, siger Lizette Risgaard.
Frem for at opfinde nye uddannelser på universiteterne og lave særligt gunstige muligheder for efteruddannelse for universitetsuddannede, foreslår FH, at der i et udvalgsarbejde ses på, hvordan man kan styrke de praksisrettede spor på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, herunder sammenhængen til efter- og videreuddannelse.
Målet er, at uddannelserne bliver mere attraktive for en bredere gruppe af uddannelsessøgende.
Ambitiøs frihedsreform for den offentlige sektor
Regeringen lægger op til at ville ’sætte velfærden fri’ og kommer med flere forslag i udspillet. Fx et statsligt regelstop, en halvering af antallet af registreringer for medarbejderne i ældreplejen og en nedsættelse af partnerskaber på de andre store velfærdsområder, der skal sætte målsætninger for, hvor meget tid, der skal bruges sammen med borgerne.
Samtidig skal kommunernes administrationsudgifter skæres med 5 pct. svarende til 2,5 mia. kr., som skal bruges på borgernær velfærd.
FH deler regeringens ambitioner om at ‘frisætte velfærden’ og skabe bedre vilkår for den borgernære velfærd.
“Vi er enige med regeringen i, at vi skal sætte medarbejdernes faglighed meget mere i spil til gavn for borgerne. Det har vi også fremhævet i vores indspil til nærhedsreformen. Den dagsorden bliver ofte kun ved snakken, men frisættelsesforsøgene i kommunerne viser, at regeringen er klar til at sætte handling bag ordene”, siger Lizette Risgaard.
FH ser derimod med bekymring på de dele af regeringens udspil, som fastholder den stramme styring af medarbejderne og har blikket rettet mod besparelsespotentialet på administrationen.
“Jeg er bekymret for, at vi igen ser, at Christiansborg tager gevinsterne på forskud ift. ‘bare’ at beregne en reduktion af bureaukratiet i kommunerne – opgjort til 2,5 mia. kr. og så bruge pengene på den borgernære velfærd.
Derudover er det jo vigtigt at ramme en fornuftig balance mellem ambitionen om at skabe frihed til de lokale ledere og medarbejdere og målsætninger for tid med borgerne eller krav om, at medarbejdere i forvaltningen skal ud og arbejde i det velfærdsområde, de kommer fra”, siger Lizette Risgaard.
Kontakt:
FH’s pressetelefon tlf.: 26119710
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fagbevaegelsen-godt-med-flere-penge-til-professionsuddannelser—men-glem-ikke-erhvervsskolerne-og-husk-nu-at-saette-medarbejdernes-faglighed-i-spil-i-frihedsreformen?releaseId=13660450
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
