Pressemeddelelse fra LandboUngdom
Med et medlemskab i Sydøstsjællands LandboUngdom engagerer Christian Orthmann sig både på lokalbestyrelsesniveau og i LandboUngdoms Landspløjeudvalg.
Rødderne går tilbage til Fyn, men job har i en periode ført Cristian Orthmann til Sjælland, hvor han har kunne fortsætte engagementet i LandboUngdom via bestyrelsesposter. Erfaringerne fra de forskellige poster i LandboUngdom ønsker han nu at tage med til fællesskabets højeste niveau.
“Jeg mener, at når det går godt, så skal man ruste sig. Jeg kan godt lide at være med til at finde løsninger, og det håber jeg, at kunne bidrage med på landsplan,” siger Christian Orthmann.
Med forventningen om at blive udfordret ønsker Christian Orthmann desuden at forene fællesskabet i endnu højere grad.
Christian Orthmann har været medlem af LandboUngdom i ca. syv år, og studerer til dagligt til produktionsleder på Dalum Landbrugsskole i Odense, hvor han også bor.
Kontakt:
Maria Jakobsen
Kommunikationskonsulent
22 91 20 41
mjak@landboungdom.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/christian-orthmann-fra-odense-valgt-ind-i-landboungdoms-hovedbestyrelse?releaseId=13660423
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **