PRM / Højby S&G glæder sig over stabilt og godt samarbejde med sponsor

    Pressemeddelelse fra OK

    Gennem sin sponsoraftale med OK modtager Højby Skytte- og Gymnastikforening et stort beløb til foreningskassen. Sponsorchecken lyder på hele 35.824,45 kroner.

    Man kan støtte Højby S&G ved at tanke hos SuperBrugsen Højby. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen.

    “Vi er meget glade for det lang, gode og stabil sponsorsamarbejde, vi har med OK og SuperBrugsen. Det er også dejligt, at folk lokalt bakker op ved at tegne et OK-kort og knytte vores aftale til det. Vi gør en stor indsats for at få folk til at tegne eller gentegne kort, og der har vi også et godt samarbejde med OK og SuperBrugsen, som gerne stiller op, hvis vi for eksempel har et stort gymnastikstævne, ” siger Jakob Kristensen, formand for Højby S&G.

    Foreningen har ti underafdelinger for diverse idrætsgrene. Jakob Kristensen fortæller, at sponsorpengene fra OK i første række kommer foreningens unge medlemmer til gode.

    OK-kunder sparer pengene op

    OK’s kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke på deres OK-kort eller via OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.

    Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt kan 15 øre altså gå foreningernes vej, hver gang en bilist tanker en enkelt liter.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hojby-sg-glaeder-sig-over-stabilt-og-godt-samarbejde-med-sponsor?releaseId=13660357

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **