PRM / Bredebro-foreninger kan glæde sig over sponsorcheck

    Pressemeddelelse fra OK

    Gennem deres fælles sponsoraftale med OK modtager Bredebro Idrætsforening, Fitnez og FDF Bredebro et stort beløb til foreningskasserne. Sponsorchecken lyder i alt på hele 22.341,43 kroner.

    Man kan støtte de tre foreninger ved at tanke hos OK Bredebro. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen.

    “Vi er glade for aftalen med OK. Al støtte, vi kan få, betyder noget for os. Pengene fra sponsoraftalen går til ungdomsafdelingen og giver os blandt andet mulighed for at hjælpe medlemmerne med at komme med på forskellige ture. For eksempel skal vores fodboldafdeling afsted med nogle hold til Garda Cup i Italien, ” fortæller Mikkel Clausen, formand for Bredebro Idrætsforening.

    OK-kunder sparer pengene op

    OK’s kunder har sparet pengene op til foreningerne ved at tanke på deres OK-kort eller via OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.

    Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt kan 15 øre altså gå foreningernes vej, hver gang en bilist tanker en enkelt liter.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bredebro-foreninger-kan-glaede-sig-over-sponsorcheck?releaseId=13660348

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **