PRM / TEKNIQ Arbejdsgiverne: Velkommen elafgiftslettelse kan redde arbejdspladser

    Pressemeddelelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

    – Vinterhjælpen er kærkommen. Borgere og virksomheder er presset fra alle sider i øjeblikket: Stigende inflation, skyhøje energipriser, usikkerheder på arbejdsmarkedet bare for at nævne nogle eksempler. På den korte bane har vi nu lidt mere ro på bagsmækken – nu skal vi forberede os på det lange løb, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

    Troels Blicher Danielsen roser især nedsættelsen af elafgiften.

    – Lavere elafgift kan hjælpe med at holde temperaturen oppe i de danske hjem og holde gang i maskinerne i virksomhederne. Dermed kan det også være med til atredde danske arbejdspladser, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

    Den administrerende direktør nikker anerkendende til, at man har valgt en regulær afgiftsnedsættelse i stedet for eksempelvis en tilskudsordning, som ofte ender med at blive bureaukratisk.

    -Virksomhederne skal fokusere på at drive virksomhed. Det er det, de er bedst til. Derfor skal vi også sørge for, at de incitamenter, vi giver til blandt andet den grønne omstilling, ikke er omspundet af bureaukrati. I den forbindelse er en målrettet afgiftsnedsættelse en både enkel og effektiv løsning, siger Troels Blicher Danielsen.

    Kontakt:

    For yderligere, kontakt venligst kommunikationschef Jonas Forup, jof@tekniq.dk, +45 28301544.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/tekniq-arbejdsgiverne-velkommen-elafgiftslettelse-kan-redde-arbejdspladser?releaseId=13660261

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **