PRM / Klimarådets fremtid bør sikres i år

    Pressemeddelelse fra Klimabevægelsen i Danmark

    I Dagbladet Information fremgår det, at Klimarådet står til at miste to-tredjedele af sit budget.

    Foreningen Klimabevægelsen i Danmark anser Klimarådet som en uvurderlig stemme i den danske klimadebat, der sikrer befolkningens mulighed for at opdage hvis politikerne slækker på klimaindsatsen.

    Klimarådet holder politikerne til ilden i klimapolitiken ved årligt at evaluere indsatsen, og rådet bringer tiltrængte analyser til klimadebatten. Det har vi ikke råd til at miste, da det vil gøre befolkningens mulighed for at holde politikerne ansvarlig meget mindre, og dermed risikere at udfordre Danmarks evne til at gennemføre en ambitiøs grøn omstilling – siger Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder i Foreningen Klimbevægelsen i Danmark.

    I 2019 gennemførte den danske klimabevægelse borgerforslaget Dansk Klimalov NU!, som blandt andet var med til at sikre et grønt folketingsvalg. I borgerforslaget krævede 68.670 borgere, og en lang række grønne organisationer, blandt andet at Klimarådet skulle styrkes. Derfor ser foreningen Klimabevægelsen i Danmark det som et svigt, hvis regeringen ikke i år sikrer Klimarådets økonomiske grundlag.

    Det kan ikke være rigtigt, at de klimasejre som vi som bevægelse opnår så let kan tabes på gulvet igen. Der var en årsag til at vi dengang krævede et styrket og uafhængigt Klimråd, og det er der stadig. Hvis regeringen ikke sikrer Klimarådets økonomiske grundlag, så anser vi det som et stort svigt – siger Frederik Roland Sandby.

    Kontakt:

    Sekretariatsleder Frederik Roland Sandby email: sandby@klimabev.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/klimaradets-fremtid-bor-sikres-i-ar?releaseId=13659779

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **