Pressemeddelelse fra Tivoli Friheden A/S
Traditionen tro, byder efterårsferien i Tivoli Friheden på gys, gru og genfærd, når parken fejrer den eventyrlige højtid fra den 15. – 23. oktober fra 11:00 – 21.00. Og det er ikke kun parken, der forvandles til ren grusomhed med flere tusinde græskar, magiske lanterner og lunefulde monstre. (U)hyggen spreder sig i særdeleshed også gennem skræmmende sjov underholdning og kulde- gys-fremkaldende kreative workshops. Til Halloween i Friheden er det ikke kun forlystelserne, der får hårene til at rejse sig.
Skræmmende sjov underholdning og eventyrlige events for (næsten) hele familien
Halloween i Friheden garanterer sjov, gru og spænding for (næsten) hele familien og gemmer blandt andet på underholdende oplevelser med Hr. Skæg og eksplosive aktiviteter på parkens nye udendørsscene til Spræng- farligt Fysikshow med eksplosioner, ild og røgskyer.
Dagtimerne byder på (u)hygge for børn og barnlige sjæle med mulighed for blandt andet at skære sit eget gru- somme græskar, løse en skræmmende skattejagt og opleve en magisk musical med Nattens Tivoli i Hermans. Tør man blive hængende i parken ved skumringstid kan gæster tage med på lanternevandring gennem den tågede Havreballe Skov, der omkranser Tivoli Friheden, hvor uhyggelige historier finder sted i lanternernes lysende skær. Værd at huske for alle efterårets kreative events er det varme tøj, da kuldegys nemt kan forekomme.
Magiske lanterner, tyk taÌ?ge og mere end 4.000 grufulde græskar
Når mørket falder på i løbet af de sene aftentimer, og (u)hyggen sænker sig, transformeres parken til et sandt paradis for raslende skeletter, hylende hekse og grusomme gespenster. Med det samme man træder ind igennem parkens ikoniske facade i glade og farverige kakler, ophører det velkendte og ellers hyggelige Friheden, som man kender det. Statister i massevis vil indtage parken forklædt som ådselædende orker og hæslige hekse og snige sig rundt mellem gæsterne og få det til at løbe koldt ned ad ryggen. Tung røg, lys, lyd og indbydende dufte fra de mange madboder stimulerer og taler til hele sanseapparatet og sætter rammen for en helstøbt oplevelse.
Trods (u)hyggen og de mørke oktoberdage, kan parkens besøgende se frem til at blive mødt af flere tusinde smukke orange græskarlanterner og dekorationer med spindelvæv og edderkopper i alle størrelser. Det bliver et skræmmende smukt syn.
(U)hygge for de voksne gæster: Horror Escape Rooms
Under Halloween i Tivoli Friheden er der placeret fem forskellige og frygtindgydende Horror Escape Rooms rundt omkring i parken, der står klar til, at besøgende gæster kan løse mysteriet. De fem Horror Escape Rooms står frit tilgængelige inden for parkens åbningstid og er gratis at gå på opdagelse i. Dog kræver det en vis portion mod og nysgerrighed at bevæge sig ind bag de mørke forhæng. Til Halloween i Friheden er intet, som det plejer.
Cirkus DYSTOPIA: Kun de modigste faÌ?r adgang
Tivoli Friheden har valgt at gentage sidste års succes, nemlig Cirkus DYSTOPIA. Det store Horror House er opført i Marselisborghallen og optager derfor intet mindre end 1.500 kvadratmeter, hvor hele 25 skuespillere og internationale cirkusartister gemmer sig i hver en afkrog af forlystelsens to labyrinter: Freakshow & Rædselskabinettet. Cirkus DYSTOPIA er specialdesignet af horror-eksperterne fra DYSTOPIA Entertainment og Recreational Fear Lab ved Aarhus Universitet, hvilket betyder, at labyrinterne og gæstens oplevelse er skabt på baggrund af hor- rorforskning og psykologiske studier. Med fokus på lyd, lys og effekter, kan besøgende se frem til en intens horror-oplevelse ud over det sædvanlige.
Skræmmende gode smagsoplevelser
Besøger man Tivoli Friheden under Halloween, er det eneste, man ikke skal være bange for at gå sulten hjem. I de mørke efterårsdage giver parken smag til efteråret og åbner op for stemningsfulde træhytter, hvor duften af brændte mandler, sprøde churros og saftig flæskestegssandwich spreder sig lige så hastigt som uhyggen. Også parkens to nye restauranter, Madscenen & Backstage, byder på et stort udvalg af madoplevelser for enhver smag. Begge restauranter er beliggende i parkens nye scenebygning nær Svanesøen.
Kontakt:
PR-ansvarlig Marie-Louise M. Brandenborg email: louise@friheden.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/halloween-i-friheden-byder-pa-skraemmende-sjove-oplevelser-i-hele-efterarsferien-og-holder-aftenabent-for-de-modigste-helt-frem-til-kl-2100?releaseId=13659643
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








