PRM / Arkitekter ville afskaffe køen til kvindetoilettet men skabte i stedet en kø af investorer

    Pressemeddelelse fra Flex Funding A/S

    Sommerens festivaler har sendt musikhungrende gæster til alle ender af landet. Efter flere år med nedlukninger har hele festivalbranchen trippet for at komme i gang igen. En vellykket festival afhænger af mange ting, hvoraf god musik og godt vejr nok står som de mest oplagte forhold i vurderingen af stemningen. Der er dog en ting, som kan være altafgørende for hvordan gæsterne husker en festival, men som ikke tidligere har fået så meget opmærksomhed: toiletforholdene.

    Det er ingen hemmelighed, at mens forholdene for stående toiletbesøg overvejende er i orden, så er det straks en anden sag, når det kommer til kvinders toiletbehov. Lange køer former sig ved de få og utilstrækkelige toiletter der opstilles. Nogle køer er så lange, at der rejser sig en tvivl om hvor køen egentlig ender. Men de to arkitekter, franske Gina Perier og danske Alexander Egebjerg, har sat sig for at gøre op med denne status quo.

    Lapees urinaler er målrettet personer, der sidder ned. De lange køer foran toiletterne bliver en saga blot, da hver enkelt urinal kan servicere tre tissetrængende besøgende ad gangen. Det er det samme, som har været muligt for de klassiske urinaler for stående toiletbesøg. Derudover er Lapees urinaler formet således, at brugeren har et overblik over området omkring urinalen samtidig med at brugeren også skærmes for uønskede blikke.

    På opfordring fra netværket besluttede Gina og Alexander sig for at benytte crowdlending som en del af finansieringen af væksten. Valget af crowdlending er mere end oplagt, for hvorfor ikke at lade private investorer være fælles om at investere i et produkt, der gavner fællesskabet? Siden budrunden blev afsluttet for et år siden, er væksten kun fortsat, og det er endda i et svært marked, som har været meget påvirket de seneste år under nedlukninger og aflysninger af festivaler og koncerter.

    “Vores største succes har været vores brugeres entusiastiske modtagelse af produktet rundt omkring på festivalerne. Og vi har samtidig også fået vigtige partnere som for eksempel ToiToi & Dixy Spain,” fortæller CEO og grundlægger Gina Perier, om den store succes de har oplevet.

    KONTAKT:

    Flex Funding, Henrik Vad, +45 26888900, henrik.vad@flexfunding.com

    LaPee, Alexander Egebjerg, +45 31310330, alexander@lapee.com

    Kontakt:

    Henrik Vad email: henrik.vad@flexfunding.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/arkitekter-ville-afskaffe-koen-til-kvindetoilettet-men-skabte-i-stedet-en-ko-af-investorer?releaseId=13658871

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **